Torsdag 17. september 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Få tjekket dine lunger og få ny viden til årets lungedag

Foto: Favrskov Kommune

Den 24. september inviterer Favrskov Kommune til den årlige lungedag, og i år markeres dagen på Hinneruplund i Hinnerup fra klokken 14-17.

Det er Lungeforeningen der står bag lungedagen, som markeres over hele landet, og den 24. september kan man på Hinneruplund blandt andet få tjekket sine lunger ved et lungetjek samt få gode råd med sig hjem. Det er gratis at deltage, og kræver ingen tilmelding.

Ud over lungetjek, så kan man også få gode råd i forhold til kost og motion, få inspiration til diverse vejrtrækningsøvelser, få information om Favrskov Kommunes sundhedstilbud samt meget mere.

Program:

Kl. 14.00 Lungedagen og inspirationsstandene åbner

Kl. 14.45-15.00 Favrskov Lungekor synger (inspirationsstandene lukker imens)

Kl. 15.00-15.45 Fortsat aktivitet i inspirationsstandene

Kl. 15.45-16.00 Favrskov Lungekor synger (inspirationsstandene lukker imens)

Kl. 16.00-17.00 Fortsat aktivitet i inspirationsstandene

Kl. 17.00 Tak for i dag

Under hele arrangementet er der mulighed for at få en kop kaffe/te/vand, frugt og et stykke kage.

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.