28. september 2022

Favrskov Dyreklinik: Vi har et ansvar

Favrskov Kommune har de næste tre år afsat penge til, at 8. og 9. klasserne i kommunen kan komme i erhvervspraktik, hvis det er en erhvervsuddannelse de har i tankerne, og en af dem der har taget i mod det tilbud er Ea Grønfeldt fra Østervangsskolen i Hadsten.

Hendes store interesse er dyr, og derfor var det nærliggende, at henvende sig til Favrskov Dyreklinik, og her ser man positivt på det nye tiltag, og føler at man som virksomhed, har et ansvar at leve op til. Dyrlæge Dorthe Nyrup ejer Favrskov Dyreklinik, og hun synes, at hun som virksomhed er forpligtet til at tage praktikanter ind:

“Unge mennesker skal have en uddannelse, så vi har et ansvar for at vise dem, hvad vi laver. Nogle har en romantisk forestilling om, hvordan det er at være dyrlæge, så det er bedre, at de i en praktik finder ud, hvad det egentlig går ud på. Så er de fri for at gå i gang og blive skuffet” udtaler hun til Favrskov Kommunes hjemmeside.

Ea Grønfeldt er glad for muligheden for at komme ud og se, hvad man laver på en dyreklinik, også selvom at hun ikke kan hjælpe til, når dyrene skal opereres.

“Jeg ville gerne noget kreativ med at tegne eller noget med dyr, da jeg elsker at passe på dyr. Sammen med min mor gik jeg ned i klinikken og spurgte, om jeg måtte komme i praktik, da jeg gerne ville se, hvordan det er at arbejde som dyrlæge. Jeg har et arbejde på webapoteket her i Hadsten, så jeg ved godt, hvordan det er at være på en arbejdsplads, og det er en god idé, at man ved det. Jeg ved ikke, om jeg skal være dyrlæge eller noget andet. Først skal jeg på efterskole, og så må vi se derefter”, siger Ea.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler