Hvis du overvejer at gå på Favrskov Gymnasium kan du og dine forældre deltage i Favrskov Gynasiums virtuelle arrangement d. 25. januar.
Til arrangementet vil du høre om Favrskov Gymnasiums bærende værdier og du vil høre elever præsentere skolen og fortælle om deres dagligdag. Skolens faglige hovedområder vil blive præsenteret af både lærere og elever og her kan du høre om, hvordan det er at være naturvidenskabelig, sproglig, samfundsvidenskabelig eller musisk elev på skolen.
Du hører også om, hvordan man finder rundt i obligatoriske fag, valgfag og studieretninger og der sidder folk klar på chatten, der kan svare på spørgsmål fra både dig og dine forældre.
Arrangementet finder sted d. 25. januar kl. 19-20.30 og du tilmelder dig ved at sende en mail til gymnasiet@favrskov-gym.dk (senest torsdag d. 21. januar)













