Der er måske ikke så meget at smile af i denne tid, hvor nyhederne er præget af krig, klimaudfordringer, Trump, valgspekulationer og utryghed men det prøver Favrskov Revyen at gøre noget ved.
“Vi kommer ikke til at forbigå Trump i stilhed, så meget kan jeg da godt røbe” lyder det fra produktionsleder, tekstforfatter og aktør Tina Vejby, da ByensNyt fanger hende midt i prøverne til den kommende revy.
“Vi synes det er vigtigt, at der bliver noget at grine af, for det er der jo ikke for meget af i øjeblikket. Der skabes selvfølgelig også plads til eftertænksomhed i revyen og det har vi bestræbt os på at dosere i passende mængder, for det vigtigste er, at man går fra revyen i godt humør og gerne med en sang på hjernen” fortæller Tina.

“Vi er igen i år begunstiget med det samme revyorkester som vi havde sidste år og de spiller jo bare så englene synger og så er det jo en ren fornøjelse at skulle synge vores sange”
Jens-Ole Hesel, der er revyens administrator fortæller, at billetsalget atter en gang har overgået alle forventninger. “Der er udsolgt til fredagens forestilling d. 27. marts og lige nu kun 4 billetter tilbage til om torsdagen, mens der stadig er mulighed for gode pladser både til premieren onsdag d. 25. og lørdag d. 28. marts. Vi har plads til 160 i salen hver aften og der er ca. 30 billetter tilbage til hver af de to aftner og mon ikke vi får udsolgt, det plejer vi jo” siger han . Så man skal skynde sig, hvis man skal nå at sikre sig billet til årets forestillinger.
Det er atter en gang Poul “Kreativ” Sørensen, Jan Erik Elgaard og Tina Vejby, der skriver hovedparten af revyens tekster og så er der enkelte af aktørerne der bidrager med et nummer eller to og så kommer der et par tekster udefra.

Det er efterhånden et særdeles ruineret hold der træder op. På scenen finder du igen i år: Steen Elgaard, Tina Vejby, Anette Lyngaa, Jacob Nørmark, Poul Sørensen, Jan Erik Elgaard, Lisbeth Gaba og Tina Bruun.

Spisningen starter kl. 18.00 og Skafferiet har til årets revy lavet denne lækre menu:
Grillet nakkefilet af dansk gris med stegte svampe, peberfrugt, rod- og bælgfrugter samt paprikasauce med røgnoter fra Rosas mezcal. Stegte kartofler med hakket purløg
Hårdtbagt jordskok med løg og karamelliseret kompot, råsyltede tyttebær og timian. Stegt pastinak og pære, ingridærter marineret med persille og god olivenolie, saltede mandler
Grønne salater og bladkål med linser fra Enghaven Økologi, syrlige rødløg, appelsin, gulerod, saltristede solsikkekerner og frisk vinaigrette. Cremet rød dip med naturmælks græske yoghurt. Koldhævet og stenovnbagt surdejsbrød af mel fra Kornby Mølle

Favrskov Revyen 2026 – Stemmer på spil har premiere onsdag d. 25. marts kl. 19.30 og spiller også tordag d. 26. marts, fredag d. 27. marts og lørdag d. 28. marts, hver aften kl. 19.30.
Du finder billetter på Favrskov Revyens hjemmeside













