Blandt andet på grund af det store arbejde med Lilleåmarkedet samt flere andre projekter hen over året, så er det igen blevet til nogle flotte donationer fra klubbens side.
Denne gang er det Favrskov Hjælp, der er blevet betænkt. Favrskov Hjælp er en sammenslutning af frivillige, der tilbyder hjælp til familier, der er trængte op til jul. De bistår økonomisk med indkøb af gaver, men også indkøb af mad til juledagene.
Efter jul påtænker de at hjælpe med kontingentindbetalinger til fritidsaktiviteter.Til disse formål vil Lions Club Hadsten støtte med en donation på 5000 kroner.
Der ud over har også Plejecenter Møllegården og Voldumcentret igen i år, fået bevilget penge.
Tilskuddet går til julepynt, underholdning ved deres julefrokost samt julegaver til beboerne.Igen i år donerer Lions Club Hadsten penge til de formål. Der er 43 beboere på Møllegården og 13 beboere på Voldumcentret. Der doneres 150 kroner per person.