2. december 2022

Forlængelsen af Ringvejen godt i gang

Der har i mange år været talt om en forlængelse af Ringvejen i Hadsten i flere forskellige versioner og længder. Sidste år vedtog byrådet så endeligt, hvordan vejen skal gå, og nu er arbejdet med vejen begyndt.

Ringvejen slutter lige nu ved rundkørslen ved Hammelvej, men skal forlænges, så den går forbi Nygårdsvænget, op til fjernvarmeværket og tilkobles Toftegårdsvej, for slutteligt at nå sammen med Skanderborgvej, hvor Motel Hadsten og Shell er placeret.

Formålet med denne forlængelse er, at undgå tung trafik på Hammelvej, hvor Østervangskolen er placeret. Lastbiler og anden tung trafik skal i stedet bruge Ringvejen, og når Skanderborgvej midlertidigt lukkes næste år fra lyskrydset ved Rema 1000, grundet sporarbejde der involverer broen over banen, så får ringvejen også en central rolle her.

Går alt efter planen, så er vejen klar til brug i starten af 2021.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler