17. december 2025

Friskolerne fra Voldum og Vellev tørnede sammen i rundbold-brag

I fredags havde Voldumegnens Friskole inviteret Friskolen Vellev til den årlige dyst i rundbold mellem de to skoler, og i strålende solskin og med højt humør, udspilede der sig en drabelig match i Voldum.

Det var elever fra 4.-8. klasse der deltog, hvor begge mandskaber stillede med ni markspillere samt fire friske indskiftere, en god blanding af både piger og drenge, og det var såmænd også elever der agerede jernhårde dommere, med et glimt i øjet.

Vejret var perfekt til en omgang rundbold i fredags
Der var masser af tilskuere til rundboldkampen i Voldum

Hjemmeholdet fra Voldumegnens Friskole fik på ingen måder fordel af hjemmebanen, og måtte konstatere, at Friskolen Vellev havde fået de rette ben ud af sengen og et solidt måltid inden kampstart. Rundboldkampen endte således med en sikker 4-1 sejr til gæsterne, og selvom man havde håbet på mere i Voldum, så var humøret stadig højt efter kampen.

Forplejningen var lige som vejret også i top

“Kæmpe tillykke til Friskolen Vellev med sejren – og kæmpe respekt til begge hold for god kampånd, sved på kinderne og højt humør. Vi glæder os allerede til næste opgør den 12. juni 2026 på Voldumegnens Friskole. Revanchen venter!”, lyder det smilende fra Christian Skov Nielsen, der er souschef på Voldumegnens Friskolen.

Der blev sagt tak for kampen til slut
Og der var stor glæde at spore efterfølgende hos vinderne fra Vellev
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler