ByensNyt Gadespejlet julie 2021 af Nis Boesdal
Jeg tror, det var Gustav Wied, der i en af sine herlige romaner fortalte om en mand, der havde måttet sælge gården og flytte ind til byen. Efter nogen tid indrømmede han, at det da var helt rart ”at komme til folk igen”.
Vi er mange, som her i forsommeren har været utålmodige efter at komme til folk igen. Der har været trængsel på de mange rastepladser i Favrskov Kommune, Hinnerupskoven, Klapskoven, Granholt, Sølundskoven o.m.a. Og selvfølgelig er der nogen, der har gået ture eller løbet på stierne, men påfaldende mange har faktisk slet ikke været ude af bilerne. De har bare siddet der bag vinduerne og drukket kaffe, læst aviser og nikket til hinanden. De har bare trængt til lige at se nogen. Uden mundbind.
Den danske byplanlægger Jan Gehl er efterspurgt i hele verden på grund af sit kendskab til byrum. Et godt byrum inviterer til at tage ophold. Fint nok, hvis der er en cafe og man er kaffetørstig, men meget andet end cafeborde kan invitere, bænke der står de rigtige steder, legepladser – eller bare pullerter, man kan læne sig op ad, mens man kigger på hinanden og hilser rundt omkring.
De mest berømte torve rundt omkring i verden har masser af pullerter – og som regel også masser af gæster. For som Jan Gehl siger det: ”Menneskers største glæde er andre mennesker”.
Vi er heldige at bo i en kommune, der har mange gode rum i de større byer. Rum, der inviterer til at tage ophold i kortere eller længere tid.
Modsætningen til det gode byrum er mellemrummet. Det nye byggeri på havnen i Århus er et godt eksempel. De høje bygninger henter selv vinden 30-40 meters højde og sender den ned i de skyggefulde mellemrum, hvor der aldrig er sol, men mange cykelstativer, skraldespande og byggeaffald. Ingen mennesker vil frivilligt tage ophold sådan et sted, uanset hvor mange arkitekttegnede bænke man sætter op.
Tåbeligheder kan gentages så tit, at vi næsten tror, de er sande. En af dem, der trækkes frem hvert forår, er påstanden om, at folk ude på landet kommer hinanden mere ved end folk i byerne. Rent vrøvl, folk i storbyer og mindre byer som Hammel, Hadsten og Hinnerup er mindst lige så nysgerrige, når de får – eller selv skaber – de rum, som har plads til nysgerrigheden. Det er ikke altid, det gode byrum kan skabes på et tegnebord, men muligheden for at det kan opstå, kan ødelægges på et tegnebord.
Det bliver dejligt at komme ud igen, så vi kan glæde os over hinanden. Den svenske visesanger og digter Bellman skrev engang en ny vise, samlede sine venner og sang visen for dem. Da han var færdig, blev der helt stille. Indtil en af vennerne rømmede sig om sagde:
”Carl, den slags viser skriver man altså ikke. De opstår af folkedybet!”
Skal vi ikke lade det samme gælde de steder, vi kan mødes her i Favrskov – uden mundbind og bæreposer?
Vi ses!
Nis Boesdal er cand. mag, forfatter, journalist og radiovært og bor på Nøragergård i Lyngå lige uden for Hadsten, hvor han gennem flere år sammen med sin kone også har drevet bed & breakfast: Klausen & Boesdal. Nis Boesdal er også en yderst efterspurgt foredragsholder – med emner som Danmarkshistorie, historiefortællinger, livskvalitet og Bibelens historier og er altså nu også gadespejlsskribent på byensNyt.
