ByensNyt Gadespejlet august 2021 af Christina Faaborg
Der er kommet flere og flere ladcykler i Hadsten. De fleste har el på. Det er en nødvendighed for at klare bakkerne. Det er ikke blot en enkelt om dagen, men op til flere og endda flere lige efter hinanden på cykelstien. Det er en udvikling, der er sket på de fire år, jeg nu har boet i Hadsten.
Ladcyklerne i bybilledet er for mig et symbol på, at noget har rykket sig. De har i mange år været et velkendt fænomen i landets større byer, hvor mødre og fædre fragter børn, indkøb og potteplanter rundt. Her tænker man ikke over dem. Måske er det de mange tilflyttere fra Aarhus, der har taget cyklerne med sig ud i provinsen, når de køber deres første hus? Eller måske har ladcyklerne blot vundet generelt indpas i de mindre byer også? Om ikke andet er Hadsten en by, der vil fremad. En by fyldt med muligheder. Samtidig med at den er en tryg by med sikre stisystemer og et godt foreningsliv.
Alting stemmer
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min familie og jeg flyttede til byen uden at kende den overhovedet. Vi var meget i tvivl. Mens vi overvejede beslutningen, kørte vi til Hadsten en lørdag aften for at mærke stemningen – der var ikke rigtigt nogen stemning. Men heller ingen u-stemning. En anden dag, vi var her i byen, var alle så venlige, at det næsten var for meget. Var der noget, vi overså?
Der er ikke meget eller mange, der skiller sig ud i Hadsten. Og det har jeg lært at holde af. Og lige så stille vokser byen på mig – i takt med at den selv vokser. Jeg går med en underlig spænding og følger med, når et nyt hus bliver opført. Når et hus bliver solgt. Når computerforretningen flytter i nye lokaler. Og siger ’ja tak’ til Kvickly-slagterens tilbud på rørt fars. Jeg læser endda Lokalavisen en gang imellem. For jeg har fundet ud af, at ”Mest af alt holder jeg af hverdagen. Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt.” For at citere Dan Turèll. Dette langsomme tempo passer mig faktisk godt. Det er i hverdagen og i det små, man finder byens stemning.
Glæden ved de små oplevelser
Man skal bare lige over på den anden side af hækken. Ind i de små haver, ud på villavejen med vejfester og børn på rulleskøjter. Hen på kælkebakkerne en vinterdag eller ned i centrum, når julemanden ankommer i brandbil, og bliver hejst højt til vejrs for at tænde træet. Dér er stemningen.
Man skal ned i byen og vove sig ind i butikkerne. Ind og opdage, at næsten hver eneste butik har en multifunktion og taler sammen med de andre butikker, så byen er dækket godt ind. For eksempel er malerforretningen lige så meget en hobbybutik, mens skobutikken også sælger tøj, og Bogormen sælger både smal litteratur og legetøj.
Man skal tage en tur på Modelbane Europa og drømme sig væk til de tyske statsbaner. Man skal købe popcorn og poseslik hos de frivillige i Hadsten Bio eller gå turen bagom Kollerup Gods. Og så skal man prøve en Favrskovtærte hos bageren Mester Jacob. Måske skal man endda tage til byfesten eller til cykelløbet, hvor både Bjarne Riis og Tyler Hamilton har besteget den stejle bakke. Man finder stolthed for byen i det små og bakker op om både MGP-deltagere, bagedystdeltagere og Nicklas Sahl. I fællesskab.
Fascineret af mulighederne
Jeg er fascineret over mulighederne i Hadsten. Fascineret af at se byen vokse. Jeg bliver grebet af tanken om al det potentiale, byen har – og jeg får lyst til at gøre en forskel. For i Hadsten kan hver eneste person faktisk gøre en forskel, hvis de vil. Der er intet, der forsvinder i mængden af tilbud. Dét kan jeg godt lide. Det er dét, der gør, at man får lyst til at engagere sig. Man får lyst til at byplanlægge, til at tænke i nye idéer.
Tag nu bare ladcyklerne. De er heller ikke forsvundet i mængden. De fortæller historien om en by i udvikling. Jeg har altid drømt om en ladcykel, da børnene var lidt yngre. Men jeg er ikke nået med på vognen. I stedet har jeg købt en renoveret SCO fra 80’erne med tre gear. Den passer mig ret godt, selvom jeg skal trampe hårdt i pedalerne på de stejle bakker her i byen. Og hver eneste gang, jeg bliver overhalet af en ladcykel med elmotor, bliver jeg mindet om udviklingen.
Christina Faaborg har med sin mand Thomas og deres 3 børn boet i Hadsten i fire år. Hun er oprindelig uddannet cand mag i litteraturhistorie og har gennem de sidste 10 år været freelance journalist, tekstforfatter og oversætter. Hun er tidligere stifter af og chefredaktør på modemagasinet NOTE Magazine og har skrevet artikler til ELLE, COSTUME, STANDART, Tomorrows Journal, Liebhaverboligen, Hotel & Konference, Bogmarkedet mfl. og nu også et Gadespejl til ByensNyt.
