ByensNyt Gadespejlet oktober 2021 af Anders Wadsholt
Er kunst og kultur det samme, eller er der lidt begrebsforvirring?
For nogle måneder siden afholdt Favrskov Kommune et møde i InSide i Hammel med folk fra alle kroge af kulturen i Favrskov, hvor der var mulighed for at komme med input til den nye kulturstrategi, som der arbejdes på.
Der var både kommunale kulturansatte, foreninger, politikere og sikkert mange andre tilstede, og jeg selv deltog som repræsentant for foreningen Favrskov Dramaskole. Det var en masse spændende mennesker, og et fælles træk var initiativ.
Alle var det ildsjæle, som forstår at samle folk omkring sig og skabe glæde omkring en aktivitet, og dermed var de det, som jeg opfatter som kulturskabere.
På mødet hørte jeg flere gange udtrykket ”at købe noget kultur”.
Det er et udtryk, der ikke rigtigt giver mening i mine ører.
Jeg ved godt, hvad der menes med det, men jeg tror, at der er brug for at tale om forskellen på kunst og kultur. For der er stor forskel.
Et kunstværk kan fint være produkt af en kultur, men kulturen er ikke længere tilstede, når kunstværket tages ud af sin sammenhæng.
Kunstværket kan selvfølgelig godt møde en ny kultur, hvis det placeres et sted, hvor der er et fællesskab, og det kan også være katalysator for et nyt fællesskab, hvilket især sker, der hvor et kunstværk skaber en modstand.
Eksempler på det er Vandragen på Store Torv i Århus eller Grædemuren i Holstebro, hvor det at være imod kunstværket blev en kultur i sig selv.
Det, som jeg studsede over, at man talte om på kulturstrategimødet, var at købe de rigtige koncerter, som folk gider at komme og se, og det synes jeg bestemt, at man skal gøre. Men er det kultur?
Næ, siger jeg. Det er kunst!
Den kultur, der opstår omkring kunsten, når vi mødes til en koncert, vil jeg tillade mig at kalde semikultur. Vi møder nemlig ikke hinanden som mennesker i den situation. Det, vi har tilfælles til koncerten, er vel bare, at vi vender den samme vej og hører det samme på det samme tidspunkt.
Den ægte kultur er ikke hverken på scenen eller blandt publikum til sådan en koncert. Men den er skam tilstede. For ingen koncerter, festivaller eller markeder og den slags ville bestå uden en stærk arrangørkultur. Og her kan man virkelig tale om kultur.
Ordet kultur er latin og betyder sådan noget som ”dyrkning” eller ”pasning”, og sætter man de ord i stedet for kultur, bliver det pludselig tydeligt, hvad der er kultur, og hvad der bare er et kulturprodukt eller en kulturkatalysator.
Hvis man bygger et hus, hvor der skal være kultur, men huset står tomt det meste af tiden, så har man hverken skabt en kultur, et kulturprodukt eller en kulturkatalysator. Så er der hverken ”dyrkning” eller ”pasning”.
I Hadsten har vi et dejligt kulturhus, som meget klogt er centreret omkring den semikulturelle institution biblioteket. Dermed er der mennesker, der kommer og går i huset, og alle muligheder for, at en egentlig kultur kan opstå er tilstede. Og den opstår bestemt også til en vis grad.
Jeg håber meget på, at en ny kulturstrategi kan hjælpe os alle med at få endnu bedre muligheder for at skabe nye kulturer både omkring kulturhusene og i alle andre kroge af kommunen. Især positive kulturer, der fokuserer på det smukke ved ungdommens foretagsomhed. Kulturer, hvor vi roser hinanden og bevidner alt det gode, vi bærer rundt på. Alt det gode, som er den gødning, der skaber succes med dyrkning og pasning – med kultur!
Anders Wadsholt bor lige uden for Hadsten og er tryllekunstner, musiker og dramalærer, og han er manden bag Favrskov Dramaskole. Oprindeligt er Anders uddannet cirkusartist fra Den Russiske Stats Cirkusskole i Moskva, men i dag er det allermest teater og drama, han beskæftiger sig med. I år er han tillige instruktør på Favrskov Revyen.
