Torsdag morgen døde Ove Rosenkvist efter noget tids sygdom, i en alder af 88 år, og i den forbindelse har Gregers Petersen skrevet et mindeord om Ove.
Gregers Petersen og Ove Rosenkvist var venner gennem mange år, og Ove var trofast medlem af Herreklubben, som Gregers startede for år tilbage. De har gennem årene stået sammen om mange projekter i Hadsten, altid med fokus på, at det kom indbyggerne til gode og var en gevinst for byen.
Tekst: Gregers Petersen
Ove Rosenkvist var kendt af de fleste i Hadsten, først med hans store til knytning til Den Jyske Håndværkerskole, dernæst Oves store arbejde som journalist og redaktør ved Hadsten Folkeblad, hvor han flittigt fulgte alt, hvad der skete i Hadsten. Ove var altid på pletten med det sidste nye.
I en periode var Ove formand for Hadsten Håndværkerforening og var med til at nedlægge den, da andre gode initiativer havde taget over, som Ove ofte også var en del af. De seneste år fulgte Ove forsat med i alt hvad der rørte sig i og omkring Hadsten og Ove og Hanne deltog næsten altid i byens receptioner.
Ove var ofte meget opfindsom med gaven til receptionen, det kunne være en special bog, en lineal og jeg selv fik engang til min reception, kuglen fra opgangen i Østergade 9, (ala huset på Christianshavn). I Hadsten Erhvervsråds successtart producerede Ove avisudklip i massevis, og jeg tror jeg fik ca. 10 ringbind i den periode, og derefter har Ove altid været flittigt med referater og billeder fra bl.a. Herreværelset som Ove var også var en flittig gæst og foredragsholder.
Æret være Oves minde og tak for din indsats for Hadsten.














