Fra på Lørdag og de efterfølgende weekender frem til jul, sørger Hadsten Handel for, at der sker lidt ekstra i byen, når du er ude for at handle ind til jul.
På lørdag kommer Lions Club Hadsten ned i Søndergade, hvor de julehygger med gløgg, æbleskiver, tombola samt juleboder langs gaden, som er spærret af. Der ud over kommer toget “Futte” og kører rundt. Det er fra klokken 10-13.30.
Ugen efter kan børnene komme gratis i biografen om lørdagen, hvor der vises Frost 2 i Hadsten Bio klokken 11. Billetter kan afhentes i Bogormen Hadsten. Om søndagen er der ponyridning ved Favrskov Rideklub, fra klokken 12-14 i Søndergade, og dette er også gratis.
Weekenden efter, 12. og 13. december, gentages programmet fra ugen før, samme tid og sted.
Den 19. og 20. december kan man møde Julemanden i byens gader og butikker, hvor han deler julegodter ud fra klokken 11-13. Om søndagen kan man lige nå en sidste ridetur med Favrskov Rideklub, igen fra klokken 12-14.
