5. december 2024

Jul i Hadsten i weekenden

Tak fordi du handler lokalt siger kravlenissen Las på bannerne i flere af Hadsten butikker.

Og det er der da også al mulig grund til. Byen er pyntet op med flotte julelys og køber du Hadsten Handels julekalender kan du ikke alene glæde dig over gode tilbud bag lågerne. Du kan også glæde dig over, at belysningen bliver endnu flottere i fremtiden. Der er juletræssalg på Sunds plads, butikkerne er pyntet og flere af dem har gjort noget ekstra ud af udstillingen i juledagene.

I Hadsten Farvehandel er der de fineste snelandskaber og her finder man masser af inspiration til klassisk julehygge, pynt og gaveideer. I Favrskov Dyreklinik har byens børn ophængt julesokker som bliver fyldt med adventsgaver til børnenes kæledyr.

Hadsten Blomster holder julestue hver søndag, hvor der også bydes på forfriskninger.

Bogormen kører en hyggelig julekalenderfortælling på Facebook som du kan få et lille indtryk af her.

I weekenden er der ponyridning i Søndergade og butikkerne byder på julefrokost med masser af smagsprøver på klassiske julefrokostretter og begge dage i weekenden er der åbent til kl. 15.00.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler