Hvis du overvejer at gå på STX efter sommerferien eller du er forælder til en ung i Favrskov, der overvejer det almene gymnasium, så kan du med fordel deltage i et af Favrskov Gymnasiums orienteringsarrangementer lørdag d. 28. januar eller lørdag d. 4. februar, begge dage kl. 10-12.
Til arrangementerne får du mulighed for at få en rundvisning af en af gymnasiets elever, tale en undervisere høre om de forskellige studieretninger og valgfag samt få en snak med gymnasiets ledelse om f.eks. reglerne i forbindelse med optag. Den eftertragtede kantine byder på en kop kaffe og lidt mundgodt.
Tilmeld jer allerede nu en af de to lørdage lige her:
Tilmelding til arrangementet lørdag d. 28. januar 2023 foretages her
Svarfrist d. 20/1-23.
Tilmelding til arrangementet lørdag d. 4. februar 2023 foretages her
Svarfrist d. 27/1-23.
Hvis du er forhindret i at komme en af de ovenstående dage, så må I endelig ringe på tlf. 8761 2400 eller skrive til gymnasiet@favrskov-gym.dk, så finder vi en anden dag, hvor I kan komme på besøg.
Favrskov Gymnasium har pt. 760 elever fordelt på 437 piger og 323 drenge. I 1.g er der 240 elever fordelt på 9 klasser, i 2.g er der 268 elever fordelt på 10 klasser og i 3.g er der 252 elever fordelt på 10 klasser.
- Favrskov Gymnasium er et godt lærested med fokus på nærhed, dynamik og sammenhæng. Gymnasielivet er båret af engagement og fællesskab og udgør rammerne for spændende og udviklende læringsprocesser. Prioriteringen af den samlede energi og tid på gymnasiet tager hensyn til den situation den enkelte elev og ansatte befinder sig i. Samarbejdet på Favrskov Gymnasium er baseret på åbenhed, ansvar og respekt.