17. december 2025

Kommende plejecenter i Hadsten har fået sit navn

I det nordlige Hadsten er man godt i gang med opførelsen af et nyt plejecenter, der efter planen skal stå færdig i juni 2026.

Det kommende plejecenter får 60 plejeboliger, og bygges i to etager, hvor der blandt andet bliver flot kig mod Nr. Galten. Efter drøftelser med flere aktører, herunder Ældre Sagen, Røde Kors og Hadsten Lokalarkiv, er Favrskov Kommune nu kommet frem til, at plejecentret skal hedde Plejecenter Vinterslev.

Det er med reference til området, der kaldes Vinterslev og tidligere var en selvstændig landsby, inden det blev en del af Hadsten, at man nu giver plejecenteret navnet Vinterslev. Til en start var Vinterslevvænge også på tapetet, men man er nu altså endt på Plejecenter Vinterslev.

Sidste år blev første spadestik, i silende regn, taget til det kommende plejecenter, der nu har fået sit navn
Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler