20. maj 2025

Kvindeværelset – et nyt tiltag i Ældre Sagen

Ældre Sagen i Hadsten starter nu et nyt tiltag -“Kvindeværelset” inspireret af Herreværelset som er igangsat og drives af Gregers Petersen.
Gregers Petersen har været så venlig at stille den gamle stationsbygning til rådighed for det første arrangement der fidner sted tirsdag d. 1/10 fra kl. 10 til 12.

Her kommer tidligere borgmester i Hadsten, Anne-Grete Dahl og fortæller den spændende historie om Kuturhuset Sløjfens tilblivelse.

Der serveres kaffe og te til arrangementet og har du lyst til at være med skal du bare møde op i Banegården på dagen.

Fremadrettet vil møderne i Kvindeværelset finde sted den sidste tirsdag i måneden – samtidig med Herreværelset.
“Vi tilstræber, at det er kvinder, der kommer og holder foredrag og næste foredrag er den 29/10 hvor jordemoder Anette Borg Jensen vil komme og fortælle om sin tid dels på  fødselstiftelsen og Grenå sygehus” fortæller Helle Kramer og Inger Christensen, der står bag initiativet.


“Den sidste tirsdag i november håber vi også, at vi igen kan præsentere et spændende foredrag. December måneds arrangement vil være et fællesarrangement i Kulturhuset Sløjfen, hvor vi har julefrokost den 17/12 kl. 10.
Vi håber, der er interesse blandt kvinder i hele lokalområdet for at de nu kan komme til et spændende formiddagsarrangement” slutter de to initiativtagere.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler