19. april 2024

Lær om fuglestemmer ved Kollerup Gods

Selv om den ene af de to turledere på dagen hedder Vibe er det ikke sådan at Kommunen har fået pip.

Men lørdag d. 21. maj kl. 08.00 til ca. 10.30 kan du komme med kommunen på fugletur ved Kollerup Gods. Er du nybegynder eller let øvet, og brænder du for at lære mere om forårets fantastiske kor af fuglestemmer? Så tag med på tur og oplev fuglene nu, hvor de synger så smukt!

Mødested: Kør efter Bavnehøjvej 2 i Hadsten. Parkér lige vest for Kollerup Kro. Turledere er Christian Bøggild og biolog og naturvejleder Vibe Søndergaard. Turen er gratis, og vil du vide mere, kan du kontakte Vibe på 30 58 33 88. Husk at medbringe en kikkert, siddeunderlag og kaffe til en god afslutning på turen. Hvis du ikke har en kikkert, er der fem kikkerter med til udlån.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler