Forårssolen havde ikke alene lokket flere af byens borgere ned i butikkerne i Søndergade med havde også givet snogene i buskadset ved tunnelen mod på at komme ud og sole sig.
Da ByensNyts udsendte prøvede at få et godt billede af de aktive slanger med de karakteristiske gule nakkepletter, som lå og boltrede sig i en stor klump kom Martin Ludvigsen forbi.
“Skal jeg ikke lige snuppe en af dem, så du kan fåe et ordentlig billede” spurgte Martin og før han havde fuldendt sin sætning tog han i et snuptag den største af snogene og løftede den ud af buskadset.
Med tydelig beundring for det smidige dyr lod Martin den en meter lange snog sno sig mellem hans fingre inden han forsigtigt lod den komme tilbage til sine venner i buskadset. Længden fortæller at det formentlig har været en hunsnog Martin fik fat i. Hannerne bliver sjældent så lange.
Allerede på vej fra Vestergade mod Søndergade advarede et lille skilt os om, at der var spænding fra begge sider. Spændingen fra den anden side havde nu været ret tilforladelig. Hvis der havde været nogen, var det i hvert fald forbigået vores opmærksomhed, men spændingen kom, da vi nærmede os tunnelen. Mine to ledsagere holdt sig i hvertfald på behørig afstand fra de ellers fuldstændig uskadelige slanger.
Snogen lægger mellem 20 og 40 æg i juni/juli måned og lever generelt af insekter, regnorme, snegle, fiskeyngel og haletudser.