23. oktober 2024

Ny præsident i Hadsten Rotary Klub og hæder til klubmedlem

Da Hadsten Rotary Klub havde klubmøde onsdag aften handlede det om afrapportering og overdragelse fra årets udvalgsformænd til næste års udvalgsformænd.

I den forbindelse overrakte klubbens afgående præsident Flemming Aaen Jensen en Paul Harris Fellow anerkendelse til Jeppe Holm.

En Paul Harris Fellow-anerkendelse kan gives til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats og levet op til Rotarys idealer om “Service Above Self”. Anerkendelsen er en hyldest til dem, der har bidraget væsentligt og gjort en markant forskel i deres lokalsamfund eller globalt.

Præsidentkæden blev overdraget fra Flemming Aaen Jensen til den nye præsident Niels Riis.

Den nye lokalpræsident Niels Riis er indehaver af den økologiske ægproduktion Niels & Grete og bor i Hinge lige uden for Hadsten og har været medelem af klubben i 6 år.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler