Ikke alene har Hadsten fået en ny omfartsvej, byen har også fået en helt ny rute til en gå, løbe og cykeltur, som tilmed viser Hadsten og omegn på en ny og flot måde.
Ruten kunne starte i rundkørslen ved Hammelvej, hvorefter man går op ad det nye stykke vej, som stiger godt og jævnt op til Hadsten Varmeværk. Her kan man så lige puste lidt ud, og nyde udsigten ud over markerne og dele af Hadsten.
Herefter går turen ned af Toftegårdsvej, og ned til lyskrydset ved Skanderborgvej. Over her, og så er man på Flegebakken, som igen giver en udsigt der siger spar to. Ned af den kombinerede cykel og vandresti, og her kan man så vælge at dreje op mod Rema 1000, eller gå mod Kollerup Skoven. Inden man kommer til skoven, kan man dreje ned af Andreas Gadebergsvej, og via Østervangsvej, ende ved kulturhuset Sløjfen. Tager man Kollerup skoven, er det en tur på godt fire kilometer, som også er en såkaldt hjertesti, som du kan læse mere om her: Gå en tur på hjertestien