Sidste år blev Østervangskolen i Hadsten 60 år, men dengang valgte man at udskyde fejringen i år, i håbet om, at det hele ville være noget lettere. Det er det heldigvis blevet, og derfor kunne skolen i går holde en flot fernisering af de silhuetter, der pryder skolens endevægge.
Der var både musik, dans og taler til ferniseringen, og borgmester Nils Borring var naturligvis til stede, og holdt en tale, hvor han glædede sig over de flotte silhuetter og samtidig roste eleverne for deres engagement og deres mod til at danse, synge og holde tale til ferniseringen.
Et par af eleverne holdt også tale, hvor der var ros til Lise Eiler, der er kunstner og hende der har stået for, at silhuetterne er blevet malet, med god assistance fra eleverne der har været en stor del af tilblivelsen af den flotte kunst.