Den 18. november er der ikke alene kommunal- og regionsvalg, der er også valg til Ældrerådet, hvor alle der er fyldt 60 år på dagen og har fast bopæl i Favrskov kan stemme.
Valget til Ældrerådet er måske gået lidt under radaren her i den pulserende valgkamp men her på ByensNyt vil vi gerne kaste lys på muligheden for at gøre sin indflydelse gældende – også på det område.
Der er 13 kandidater, der stiller op til Ældrerådet. Fire af kandidaterne er fra Hadsten, og Hammel og Hinnerup har hver 2. Derudover er der en kandidat fra hhv. Ulstrup Voldum, Foldby, Lading og Thorsø.
Du finder kandidaterne her: Kandidater til Ældrerådet i Favrskov
Afstemningsstederne er de samme som til kommunal- og regionrådsvalg, og man har tilsvarende muligheder for at brevstemme. Husk blot at medbringe sygesikringskort eller anden legitimation – der udsendes nemlig ikke valgkort til Ældrerådsvalget.
Der skal vælges ni personer til Favrskov Kommunes ældreråd og tre suppleanter.
Ældrerådet har en Facebookside, hvor du kan findre flere informationer: Ældrerådet Favrskov Facebookside
———————————————————–
Ældrerådet skal høres om alle forslag, der vedrører den ældre del af befolkningen, før de vedtages politisk. Ældrerådet i Favrskov Kommune medvirker til at skabe kontakt mellem byens ældre befolkning og byrådet. Rådet kan på eget initiativ komme med forslag til en god ældrepolitik. Alle borgere over 60 år og deres pårørende kan henvende sig til Ældrerådet med spørgsmål og sager, der har generel eller principiel interesse.













