28. november 2021

Borgmesterskifte i Favrskov?

Det tydede kraftigt på et borgmesterskifte da ByensNyt i nat kl 04.00 forlod de pågående forhandlinger i Kulturhuset Inside.

Med et jordskredsvalg og en helt forrygende fremgang for de konservative fra 2-6 mandater var der med Venstres fem mandater, Nye Borgerliges ene og Dansk Folkeparties ene mandat var der borgerligt flertal i byrådet.

Klokken var kvarter i et, da Lars Storgaard ankom til forhandlingerne, idet han først skulle afslutte sin opgave som valgtilforordnet i Ulstrup og pressen ventede spændt at høre hans kommentarer til situationen. Efter et kort møde med sin gruppe indledte de konservatives forhandlingsdelegation bestående af Lars Storgaard, Charlotte Green og Niels Christian Selchau-Mark forhandlingerne med de øvrige partier om den fremtidige byrådskonstellation.

Borgmester Nils Borring forlod forhandlingerne en times tid senere angiveligt for, at han skulle hjem og sove og de fire borgerlige partier fortsatte herefter dialogen.

Omkring kl. 4 kom Niels Christian Selchau-Mark ud til pressen for at meddele, at der efter alt at dømme ikke ville komme en endelig afgørelse før forventeligt op ad dagen i dag d. 17. november.

Han kunne ikke bekræfte, at Lars Storgaard ville blive ny borgmester. Han kunne heller ikke bekræfte, at socialdemokraterne ikke længere var en del af fohandlingsspillet. Det eneste han fastslog var, at man var optaget af at sikre et godt samarbejde fremover. Herefter takkede han vælgerne for den store valgsejr, som de konservative havde fået.

Efter en kort orientering til sin gruppe gik Niels Christian Selcha-Mark tilbage til forhandlingsbordet.

Meget peger altså på, at Favrskov Kommune får en ny borgerlig borgmester. Men om den nye borgmester er fra de Konservative eller fra Venstre må vi vente med at se til senere på dagen.

Trods stor personlig tilbagegang er Nils Borring fortsat den kandidat der ubetinget har modtaget flest personlige stemmer. Han fik 4.724 stemmer mod Lars Storgaards 1.441 personlige stemmer på andenpladsen, Birgit Liins 1.248 personlige stemmer på tredjepladsen mens Mette Nøhrs med 1.119 stemmer blev nummer fire og Charlotte Green med 715 stemmer nr fem.

Følg med her på ByensNyt i løbet af dagen om de fortsatte forhandlinger.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
3.9 ° C
3.9 °
3.1 °
96 %
3.7kmh
100 %
søn
4 °
man
3 °
tirs
7 °
ons
4 °
tors
-1 °