ByensNyt har modtaget følgende debatindlæg fra Simon Buus Olsen, medlem af byrådet i Favrskov for Liberal Alliance. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Af Simon Buus Olsen, Byrådsmedlem for Liberal Alliance, 8370 Hadsten
Der er bred enighed om, at den grønne omstilling er nødvendig. Det gælder også i Favrskov Kommune. Vi skal bidrage, tage ansvar og være en del af løsningen. Men netop derfor er det værd at stille et helt grundlæggende spørgsmål: Har Favrskov egentlig en samlet plan for, hvordan vi vil arbejde med vedvarende energi?
Mit ærlige svar er, at det er svært at få øje på.
For ser man på udviklingen de senere år, er billedet i høj grad, at konkrete private projektansøgninger sætter dagsordenen. En projektudvikler finder et område, udarbejder et projekt og sender en ansøgning, hvorefter den politiske diskussion meget hurtigt reduceres til et spørgsmål om ja eller nej til netop dét projekt. Men burde rækkefølgen ikke være omvendt? Burde vi som kommune ikke først tage den principielle diskussion om, hvordan vi ønsker at arbejde med vedvarende energi, før vi forholder os til de enkelte projekter?
For grøn omstilling handler ikke kun om at finde den næste mark til et teknisk anlæg. Det handler også om, hvordan vi skaber en gennemtænkt balance mellem klimaambitioner, naturhensyn, lokalsamfund, landbrug og kommunens samlede udvikling. Hvordan sikrer vi en rimelig geografisk balance i placeringen af større VE-anlæg? Hvordan undgår vi, at nogle områder oplever at blive langt hårdere belastet end andre? Og hvordan udnytter vi de muligheder, vi selv har, før vi i stor stil beslaglægger åbent land?
For der findes jo alternativer. Potentialet på eksisterende tage, erhvervsbygninger, landbrugsbygninger, kommunale bygninger og parkeringsarealer er oplagt at få belyst langt mere systematisk. Regeringen har de senere år lempet reglerne på området, så mulighederne er større end tidligere. Derfor bør vi også stille os selv spørgsmålet, om vi i Favrskov er ambitiøse nok på de løsninger, der i mindre grad griber ind i landskab og nærområder.
En anden vigtig dimension er borgerinddragelsen. For hvis den grønne omstilling skal lykkes lokalt, kræver det også legitimitet. Borgerne skal opleve, at beslutninger træffes på et gennemtænkt grundlag, og at deres stemme faktisk betyder noget. Men hvad er egentlig lokal opbakning? Hvornår er borgere blevet hørt tidligt nok i en proces? Hvordan måler vi det? Er det tilstrækkeligt med et borgermøde og en høringsfase, når fronterne ofte allerede er gravet op, fordi projektet i praksis er defineret på forhånd? Eller bør vi være langt skarpere på, hvordan borgerne inddrages tidligere og mere reelt?
Det er netop de spørgsmål, jeg ønsker en principiel politisk drøftelse af. Derfor har jeg stillet forslag til det kommende byrådsmøde om, at Favrskov Kommune udarbejder en samlet strategi for vedvarende energi. En strategi, der skal sætte en tydelig politisk retning for, hvordan vi arbejder med området fremover – både når det gælder placering af større anlæg, hensynet til lokalsamfund, kriterier for borgerinddragelse, potentialet for tagbaseret solenergi og kommunens egne muligheder for aktivt at bidrage.
Det handler ikke om at bremse den grønne omstilling. Tværtimod. Det handler om at tage den alvorligt nok til at planlægge den ordentligt. For den grønne omstilling er en fælles opgave, men netop derfor bør den ikke alene formes af de private projektansøgninger, der tilfældigvis lander først på rådhuset. Favrskov bør selv sætte retningen.
