17. december 2025

Debat: Idrætsanlæg i Søften sat på pause – og det er ikke i orden

Vi har modtaget følgende læserbrev fra Steen Thomasen, byrådskandidat for Socialdemokratiet. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Af SteenThomasen, byrådskandidat for Socialdemokratiet.

Det er dybt skuffende, at det længe ventede idrætsanlæg i Søften nu er blevet sat på pause. Dette set I lyset af hvor meget tid jeg I  min tid som formand for Kultur og Fritidsudvalget brugte  sammen med lokale ildsjæle på  at planlægge anlæget. 

Så én ting må stå klart: Forsinkelserne skyldes ikke manglende vilje fra borgerne, frivillige kræfter og lokale politikere. – de skyldes politiske og administrative beslutninger.

Projektet har længe været hæmmet af komplekse miljøkrav om støj og lys, der kræver omfattende tilpasninger. Nu er det endda stoppet midlertidigt – sandsynligvis på grund af miljøkrav, som lokalsamfundet ikke har haft indflydelse på.

Frustrationen blandt idrætsfolket og borgere er derfor fuldt forståelig. Dette anlæg skulle være en investering i fællesskabet, sundhed og trivsel. I stedet hænger det i bremsen på grund af utidssvarende lovgivning.

Når projektet endelig genoptages, må der sættes skub bag det – uden nye unødvendige forsinkelser. Søften fortjener et nyt idrætsanlæg.

Relaterede artikler