23. oktober 2024

Fem partier inviterer til ægte valgflæsk og vælgermøde i Sløjfen i Hadsten d. 20. oktober

Torsdag d. 20 oktober kan du møde din lokale folketingskandidat i Kulturhuset Sløjfen i Hadsten til debat om valgets mest aktuelle emner

Til stede finder du fem veloplagte kandidater fra fem partier. Du kan møde Charlotte Green (K), Daniel Toft Jakobsen (S), Erik Veje Rasmussen (V), Søren Lahn Sloth (SF) og Hanne Roed (R).

Fotos lånt fra partierne (grafik ByensNyt)

Lokalredaktør på Lokalavisen Favrskov, Jeppe Rafn er inviteret til at styre slagets gang.

Valgflæsk til alle

Forud for debatten inviterer de fem partier på en omgang stegt flæsk med kartofler og persillesovs og du har mulighed for at købe drikkevarer.

Debatten vil bl.a. komme omkring energi- og inflationskrisen, klima og trivsel blandt børn og unge. Hver af de fem kandidater får lejlighed til at præsentere sig selv og sine mærkesager, ligesom der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål fra salen. De fem kandidater er langt fra enige om alt. Men de er enige om, at det betyder noget for et lokalområde, hvor godt man er repræsenteret i Folketinget.

Det hele finder sted torsdag d. 20. oktober kl. 18.30. Dørene åbnes kl. 18. Debatten starter kl. 19.30.

Mødet er åbent for alle, og hvis du vil spise med, vil vi gerne bede om tilmelding, da det er først til mølle.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til: knud.scholer@gmail.com senest d. 19. oktober.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler