21. september 2021

Kommunens nye administrationsbygning i Hadsten blev indviet i går

Der var fyldt godt op med folk på plænen foran den nye administrationsbygning på Vesselbjergvej i Hadsten da Favrskov Kommune igår afholdt officiel indvielse.

Kommunens medarbejdere fra arbejdsmarkedsafdelingen har nu allerede taget bygningen i brug men igår havde man den officielle indvielse med taler fra udvalgsformand Lars Storgaard, arbejdsmarkedschef Anders Blæsbjerg Baun og borgmester Nils Borring.

Lars Storgaard (C) glædede sig over at man nu kunne samle flere medarbejdere indenfor samme område i de samme faciliteter og endog også få plads til lokalpolitistationen. Det sidste, sagde han med et smil, havde han ganske vist ikke haft indflydelse på, men tillod sig alligevel at glæde sig over det. Lars Storgaard er selv ansat i Politiet.

Nils Borring bød velkommen og fortalte, hvordan man var lykkedes med at etablere hele 750 kvadratmeter bygning for kun 23 mio kroner og turde slet ikke tænke på, hvad prisen ville have været, hvis man var ventet til nu med at sætte byggeriet i udbud. (Priserne er steget markant pga materialemangel). De 750 kvadratmeter rummer nu 600 kolleger og bland de nye medarbejdere i faciliteterne er bl.a. UUJ og CVA. Nye faciliteter kræver naturligvis også tilvænning anerkendte borgmesteren og henviste til, at flere af medarbejderne nu skal vænne sig til at sidde i storrumsmiljø, hvor de før har haft egne kontorer men han håbede, at det trods alt kun ville styrke indbyrdes samarbejde og kommunikation.

Anders Blæsbjerg Baun fortalte, hvordan man i forvaltningen først havde været spændt på, hvad det ville betyde, at byggeriet skulle opføres under coronarestiktionerne, men det havde vist sig på nogle områder at være en fordel. Da de fleste af kommunens medarbejdere var hjemsendt, kune en stor del af nedrivningen finde sted på hverdage fremfor at blive forlagt til weekenderne. Det var såvel byggefolkene, som naboerne naturligvis glade for. Anders Blæsbjerg Baun afsluttede sin tale med at takke medarbejderne for deres indsats, forståelse og tålmodighed.

Borgmesteren fik æren af at klippe snores til det nye byggeri og herefter var der mulighed for at komme rundt og se det nye flotte byggeri. Selv om byggeriet udefra kan opleves en smule mørkt, viste det sig at være overraskende lyse og dejlige lokaler, som medarbejderne nu kunne indtage og på første sal med rigtig flot udsyn til det nye byggeri i Hadsten Syd.

Jeg havde selv fornøjelsen af efter rundvisningen at liste bagefter den tidligere borgmester i Hadsten Anders G. Christensen, som benyttede sig af lejligheden til at liste ind i den gamle del af bygningen som i sin tid husede borgmesterkontoret, for lige at få sig et nostalgisk tilbageblik og fortælle lidt om de ændringer der har fundet sted siden.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er medstifter af og formand for Favrskov Revyen i Hadsten. Han er derudover formand for Kulturhuset Sløjfen i Hadsten, næstformand for Favrskov Gymnasium og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler

Vejret i 8370

Hadsten
overcast clouds
13.1 ° C
13.6 °
12.8 °
85 %
6.7kmh
100 %
tirs
13 °
ons
19 °
tors
14 °
fre
14 °
lør
17 °