På tirsdag er der folketingsvalg i Danmark, og i lighed med alle andre partier, så har Liberal Alliance fremlagt et skatteudspil op til valgkampen, der, hvis det bliver til noget, kan få stor betydning for landets 98 kommuner.
I forslaget, som partiet har valgt at kalde “En frisk start” kan man blandt andet se, at landets 98 kommuner skal levere besparelser for samlet set 7,8 millarder kroner. Penge der blandt andet skal bruges på skattelettelser i form af lavere topskat og selskabsskat samt en lavere skat i bunden, hvor de første 5000 kroner skal være skattefrie.
I Favrskov Kommune anslår Liberal Alliance, at der skal findes 56,5 millioner kroner på det der kaldes “afbureaukratisering”. En løsning, som Carsten Normann, tidligere spidskandidat for Liberal Alliance i Favrskov, også havde som en af sine mærkesager under valgkampen i november. Han modererede dog sit forslag undervejs, således at det nærmere var 10-20 millioner kroner, der skulle findes. Penge som han i øvrigt mente skulle bruges på kernevelfærd så som skoler, daginstitutioner og ældrepleje.
Nu er det så ikke længere kun Carsten Normann der mener, at der skal findes penge på de kommunale budgetter, det gør moderpartiet også, og i dette tilfælde skal pengene altså ned i folks lommer og ikke ud til mere kernevelfærd.
Derfor har vi på ByensNyt spurgt partierne i Favrskov Byråd, om deres holdning til forslaget fra Liberal Alliance. Vi spurgte om følgende:
“Ser du det som realistisk at spare mere end 56 millioner kroner på administrationen og, hvad vil det i så fald betyde for borgerne i Favrskov Kommune, hvis forslaget bliver en realitet. Kan du angive steder, hvor det vil være muligt, at finde beløbet eller dele af det”.
Venstre og Danmarksdemokraterne er forholdsvis kortfattede i deres svar, og mener, at Liberal Alliance selv må stå på mål for forslaget, mens SF´s Søren Frandsen svarer:
“SF ser det ikke som realistisk at spare dette beløb, uden at det medfører store serviceforringelser”.
Lars Storgaard: Nej, det er ikke realistisk
Under den kommunale valgkamp var det hurtigt tydeligt, at borgmester Lars Storgaard anså forslaget fra Carsten Normann som urealistisk, og hans holdning har da heller ikke flyttet sig de seneste måneder.
“Nej, det er ikke realistisk”, skriver Lars Storgaard til en start og uddyber med følgende:
“De 56 mio. kr., som Liberal Alliance henviser til, stammer fra en CEPOS‑analyse af kommunale “potentialer”. Analysen bygger på et teoretisk og forældet datagrundlag – nemlig Indenrigs‑ og Sundhedsministeriets beregnede udgiftsbehov. Det er præcis dette beregningsgrundlag, der anvendes i det nuværende tilskuds‑ og udligningssystem, og som regeringen selv har anerkendt ikke længere er retvisende. Derfor er der også truffet beslutning om en ny udligningsreform med ikrafttræden i 2029.
Hvis man i stedet tager udgangspunkt i kommunernes faktiske administrative udgifter pr. indbygger, ligger Favrskov allerede blandt de kommuner i landet, der bruger mindst på administration. Det skyldes en målrettet indsats og dygtige ledere og medarbejdere – ikke et uforløst besparelsespotentiale i den størrelsesorden, CEPOS peger på.
Vi arbejder løbende med effektivisering og prioritering af opgaverne. Men analyser, der hviler på teoretiske beregninger, som er langt fra den faktiske økonomiske virkelighed i kommunerne, bidrager ikke konstruktivt til det arbejde”.
Enhedslisten: Virkelighedsfjernt
Hos Enhedslistens enmandshær i byrådet, Thake Fogh Cordt, er der ikke stor opbakning til forslaget fra Liberal Alliance, om end han anerkender, at der i den kommunale sektor er brug for tiltag der kan forenkle og afbureaukratisere.
“Efter min vurdering virker det utroligt virkelighedsfjernt. Det understreger for mig, at der fortsat mangler jordforbindelse i Liberal Alliance – selv deres lokale byrådsmedlemmer giver udtryk for noget anden tilgang.
Jeg er helt enig i, at vi i den offentlige sektor skal arbejde målrettet med at forenkle og afbureaukratisere. Men det er afgørende, at det sker med afsæt i den virkelighed, vi faktisk står i, og med fokus på at hjælpe borgerne hurtigt og ordentligt videre i systemet.
Vi ser desværre igen og igen, at borgerlig ideologi og forestillinger om et fuldstændigt frit marked og fuld information fører til mere – ikke mindre – administration. Når man forsøger at gennemtvinge “frit valg” på områder, hvor informationen er kompleks og ressourcerne ulige fordelt, kræver det ofte omfattende kontrol, dokumentation og styring. Resultatet bliver, at fælles løsninger bliver dyrere, og at kvaliteten i nogle tilfælde udhules.
Derfor bør ambitionen om mindre bureaukrati tage udgangspunkt i, hvad der faktisk virker i praksis for borgerne og medarbejderne – ikke i ideologiske modeller”, lyder det fra Thake Fogh Cordt.
Buus Olsen: Noget af svaret skal findes i kunstig intelligens
Simon Buus Olsen repræsenterer Liberal Alliance i byrådet, og han ser, måske ikke overraskende, anderledes positivt på forslaget fra Liberal Alliance, og mener for det første, at man allerede arbejder med emnet i byrådet. Derudover peger han på, at alle partier i byrådet taler om flere penge til kernevelfærd, men når snakken falder på, hvor de skal findes, så bliver det ofte mere uklart.
“Jeg synes egentlig, det er interessant, hvordan debatten om administration hurtigt bliver til en diskussion om, hvorvidt det vil gå ud over velfærden. For sandheden er jo, at vi i årevis – på tværs af det politiske spektrum – har finansieret nye initiativer med det, vi kalder ‘effektiviseringer’.
Hver gang vi ønsker at forbedre noget, så er svaret det samme: Pengene skal findes gennem smartere arbejdsgange og prioritering. Og det er jo i praksis det samme som at sige, at vi kan gøre tingene mere effektivt. Derfor bliver det lidt selvmodsigende, hvis man på den ene side baserer sin politik på effektiviseringer – men på den anden side afviser, at der kan være et potentiale i netop at arbejde mere effektivt.
Hvis vi kigger på KL’s Kend din Kommune 2026, så bruger Favrskov i dag omkring 164 kroner mere pr. borger på administration end Skanderborg. Det svarer til cirka 8 millioner kroner årligt.
Samtidig ligger Skanderborg på samme niveau, når det gælder borgertilfredshed på centrale velfærdsområder. Det viser meget konkret, at det er muligt at have en marginalt mindre administration – uden at det går ud over den oplevede kvalitet for borgeren.
Derfor kunne det være en oplagt ambition, at vi som minimum arbejder os på niveau med Skanderborg over de kommende år og dermed frigøre midler, som f.eks. kan bruges på vores pressede folkeskoler.
Jeg foreslog selv i januar, at vi i budgetprocessen skulle hæve rammen for effektiviseringer fra 1 % til 1,5 %. Ikke fordi alt skal spares. Men fordi vi som politikere har brug for reelle muligheder.
Den halve procent mere ville svare til omkring 12 millioner kroner. Vi kunne så vælge 0 – eller 1 eller 2 millioner, når vi kom dertil – og målrettet dem til f.eks. vores pressede skoler.
Forslaget blev dog ikke modtaget med en synderlig stor begejstring. Noget af svaret ligger også i, hvordan vi arbejder. Her har vi allerede taget skridt i Favrskov med brug af kunstig intelligens, på baggrund af forslag fra Liberal Alliance i de seneste 2 budgetforhandlinger.
Vi har eksempelvis et AI-værktøj på arbejdsmarkedsområdet, der forventes at frigøre 3.000–5.000 timer, samtidig med at erfaringer fra andre kommuner viser øget borger- og medarbejdertilfredshed.
Og et AI-værktøj til ruteplanlægning i hjemmeplejen, som kan effektivisere arbejdsgange med 50–70 %, jf. forvaltningens egne estimater.
Det er konkrete eksempler på, hvordan vi kan flytte tid fra administration til borgernær velfærd – uden at forringe servicen. Så vi skal naturligvis omfavne teknologien i endnu højere grad, men jeg føler dog at jeg står meget alene med den kamp i Byrådet.
Og så er der en præmis, jeg mener, vi bliver nødt til at udfordre:
Der er bred politisk opbakning til at vi skal finde flere penge til kernevelfærd. Men når det kommer til at anvise finansiering, bliver det ofte meget uklart.
Vi har lokalt set forslag om både store løft af folkeskolen og forkortelser i førskolen – men uden konkrete bud på, hvor pengene skal findes. Det er lidt bemærkelsesværdigt, at man sjældent udfordrer den præmis. Men så snart det handler om administration, bliver det pludselig meget vanskeligt. Det til trods for at samtlige partier i den nuværende folketingsvalgkamp går til kamp mod bureaukrati og en stødt stigende offentlig administration”, lyder det fra Simon Buus Olsen.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre samt Dansk Folkeparti, er ikke vendt tilbage på ByensNyts henvendelse.
