20. juni 2026

Læserbrev: Favrskov har halveret brugen af antipsykotisk medicin til demente

Vi har modtaget følgende indlæg fra Mette Nøhr, medlem af byrådet i Favrskov for Det Konservative Folkeparti, og medlem af Social og Sundhedsudvalget. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I 2023 modtog 25,4 procent af vores demente medborgere over 65 år antipsykotisk medicin i Favrskov. I 2025, hvor de seneste tal stammer fra, er andelen halveret til 12,6 procent. Det er en fantastisk udvikling. Jeg vil gerne rose og takke alle, der har bidraget til det flotte resultat. Det er virkelig stærkt gået.

Antipsykotisk medicin skal benyttes med meget stor forsigtighed på grund af risiko for hyppige og svære bivirkninger. I 2023 var Favrskov en af de kommuner i hele landet, der hyppigst benyttede antipsykotisk medicin. Derfor råbte jeg vagt i gevær i social- og sundhedsudvalget og i medierne. Jeg fik en del kritik for mit fokus på området, men det tager jeg gerne med, når der er behov for forbedring.

Der viste sig heldigvis at være bred enighed i byrådet om at prioritere området og tage forskellige initiativer på demensområdet.

I 2024 faldt andelen til 19,3 procent, og selv om det var et solidt skridt i den rigtige retning, var der stadig et stykke til de 10 procent, som Folketinget har defineret som en landsdækkende målsætning i 2025. Nu er vi så nede på 12,6 procent, og selv om det er en smule over målsætningen, kan vi godt være tilfredse med udviklingen. Jeg ser gerne, at vi kommer endnu længere ned, og jeg vil holde et vågent øje med udviklingen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler