14. marts 2026

Landsbyerne leverer – men har brug for bedre mellemfinansiering

Vi har modtaget følgende indlæg fra Simon Buus Olsen, der er byrådsmedlem for Liberal Alliance i Favrskov. Indlægget er alene et udtryk for skribentens holdning.

Af Simon Buus Olsen, Formand for Landsbyrådet i Favrskov, 8370 Hadsten

Vores stærke frivillige ildsjæle rundt i kommunens landsbyer, skaber hver dag værdi for vores fællesskaber. De bygger legepladser, etablere mødesteder, forskønner lokalområdet og skaber aktiviteter, som styrker sammenholdet og gør vores landsbyer til attraktive steder at bosætte sig. 
Mange af de projekter bliver til, fordi lokale ildsjæle investere tid, engagement og faktisk også ofte private midler, i at gøre en forskel. 

Økonomien er nemlig en udfordring undervejs. Vores ildsjæle i landsbyerne er så driftige og gode til at få søgt eksterne midler hjem fra f.eks. fonde til deres projekter, men rigtig mange fonde udbetaler først midlerne efter projektet er færdigt. 
Dvs. undervejs så står en lokal borgerforening med store regninger til diverse lokale håndværkere, som også skal have mad på bordet derhjemme. 
I dag dækker vi kun bevilligede midler fra kommunale puljer på op til 80 %, men ikke fra fonde. 
Dvs. f.eks. i Vester Velling hvor de skabte et kæmpe projekt til 2.900.000 kr. med relativt få kommunale midler, men mange eksterne midler – der løb man ind i en likviditetsudfordring undervejs. Den betød at flere måtte lægge private midler ud, for at projektet ikke skulle ”dø undervejs”. 

Det synes vi i Landsbyrådet ikke skal være en hovedpine for vores driftige ildsjæle i landsbyerne, det skaber så meget godt, og finder så mange eksterne midler som ikke er fra kommunekassen, skal stå med. 

Derfor har Landsbyrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne nu her, foreslået at man hæver puljen til mellemfinansiering – og samtidig gør det muligt at opnå mellemfinansiering på op til 80 % også af fondsmidler og lignende støttebeløb, som ikke i dag kan dækkes af de nuværende kriterier. 
På den måde kan vi sikre, at frivillige kræfter ikke bremses af likviditetsudfordringer undervejs og selv må finde private midler i overgangsfasen, men i stedet understøttes og værdsættes for den kæmpe indsats, de yder. 

Vi ved, at lokal forankring og borgerdrevne projekter har stor effekt – både menneskeligt og økonomisk. Det giver derfor mening, at kommunen understøtter disse initiativer bedst muligt. En forbedret ordning for mellemfinansiering er et vigtigt skridt i den retning.

Lad os fjerne de unødvendige barrierer for frivillighed og i stedet skabe de bedst mulige rammer for lokale fællesskaber og initiativer. Landsbyerne står klar til fortsat at gøre en stor indsats – lad dem få de rette redskaber.

Relaterede artikler