Fra på torsdag og frem til 1. juli er partiformand for Liberal Alliance på barselsorlov, og vender dermed først tilbage til Folketinget til oktober, når tinget igen åbner.
Ovenstående er normalt ikke noget vi skriver om her på ByensNyt, hvor vi kun beskæftiger os med livets gang i Favrskov, men der er dog en åbenlys årsag til, at nyheden om Vanopslaghs barsel alligevel er interessant.
Det er nemlig Lisa Perkins fra Vitten, tæt på Hinnerup, der skal afløse Alex Vanopslagh i Folketinget frem til 1. juli, da hun er 1. suppleant for partiformanden. Lisa Perkins er 34 år, og driver virksomhed sammen med sin mand. Hun har fem børn, og stiller op til kommunalvalget i Favrskov til november, men inden da, skal hun altså lige et smut ind på den største politiske scene frem til 1. juli.
Senere i dag bringer vi en kommentar fra Lisa Perkins omkring hendes vikariat i Folketinget.













