4. oktober 2024

Modelbanen fik nej til at købe tidligere Netto butik

Modelbane Europa, der holder til i Sundhedshuset Hadsten, forsøgte via et høringssvar til det kommunale budget, at få lov til at købe butikslokalet i Hadsten, der tidligere var en Netto butik. Den plan var Favrskov Kommune dog ikke med på.

Favrskov Kommune ejer lokalet, som de købte af Salling Group, i forbindelse med Nettos flytning til den nuværende butik ved siden af Sundhedshuset Hadsten. Lokalet har siden da stået tomt, men skal snart rumme flere tilbud under Jobcenter Favrskov. Modelbane Europa, der hvert år har op til 10.000 besøgende, havde håbet på, at man kunne købe lokalet og derved få et større og mere synligt lokale. Det fordrede dog, at kommunen ville sælge til en billigere pris, hvilket kommunen ikke var interesseret i, og derfor ser det nu ud til, at Modelbanen indtil videre, må blive, hvor den er.

Dog har man i budgettet fundet penge til, at øge tilskuddet til Modelbane Europa med 30.000 kroner om året, således at det årlige tilskud fremadrettet bliver på ca. 120.000 kroner. I følge budgettet fremgår det at, at byrådet gerne vil anderkende den indsats man fra Modelbanen ligger i, at tiltrække flere besøgende.

Havde det endt med et køb af lokalet, ville man fremadrettet frasige sig det kommunale tilskud fra Modelbane Europas side.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler