5. december 2024

Nyt hjælpemiddelcenter på vej over for brandstation i Hadsten

På det næstkommende byrådsmøde sidst i oktober, forventes det at byrådet bevilger godt 29 millioner kroner til et nyt hjælpemiddelcenter i Hadsten, der skal afløse det hidtidige der er placeret på Toftegårdsvej.

Det nye hjælpemiddelcenter bliver placeret lige over for brandstationen, hvor der udover hjælpemiddelcenter, også bliver fælleskommunal servicefaciliteter.

Der er i 2021 og 2022 afsat rådighedsbeløb til finansiering af et nyt hjælpemiddeldepot med dertilhørende fælleskommunale kontor- og servicefaciliteter til hjælpemiddeldepotets medarbejdere, værnemiddellager, rehabiliterings- og støtteteam samt hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hadsten-området. Ligeledes er der i 2022 afsat rådighedsbeløb til indkøb af vaskemaskine og lagerautomater til hjælpemiddeldepotet, skriver Favrskov Kommune på deres hjemmeside.

Derudover bliver der 94 parkeringspladser, hvor man har valgt at gå med en asfalteret udgave, mens det oprindelige forslag gik på grusunderlag.

Det er Kt Erhvervsbyg der kommer til at stå for byggeriet der forventes igangsat i foråret 2022.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler