Om man er for eller imod valgplakater kunne der sikkert blive mange diskussioner ud af, men uanset hvad, så mylrede det her til eftermiddag frem med byrådskandidater og deres hjælpere, i jagten på de bedste placeringer i lygtepælene.
Der har været en del snak omkring, hvorvidt valgplakater flytter stemmer og om det miljørigtige i, at hænge plakater op, der snart skal ned igen. Man komme dog nok ikke uden om, at det giver noget kolorit og er en helt naturlig del af det at føre valgkamp, og tager man en tur rundt i byen, så vil man kunne se, at lygtepælene i den grad er blevet indtaget af de politiske partier.
Starskuddet gik klokken 12, og flere stod klar rundt omkring, så man kunne komme op i en fart.