5. december 2024

Tredje gang var lykkens gang for René Schneider

Han havde på forhånd besluttet, at kom han ikke ind i byrådet denne gang, så var det sidste gang han forsøgte sig, men med De Konservatives store fremgang, så er René Schneider så godt som sikker på en plads i det nyvalgte byråd.

Det var en glad og lettet René Schneider, som ByensNyt talte med tirsdag aften, og han glædede sig både over sit eget valg, og så naturligvis den store fremgang, som partiet har taget.

“Det betyder en del at komme ind, det er det jeg har arbejdet for i mange år, og det er vist det man kalder tredje gang er lykkens gang. Jeg tror ikke der var nogen der i deres vildeste fantasi havde troet, at vi ville få seks mandater, så det er vildt. Nu må vi se, hvad fremgangen kan veksles til, så lige nu tør jeg ikke svare på det, det må natten vise”, kommer det fra en glad René Schneider til ByensNyt.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler