20. august 2022

Revy med corona-restriktioner

Favrskov Revyen har fokus på myndighedernes restriktioner, når de fire spilledage afvikles i den kommende uge.

For det første er der kun 100 publikummer i salen mod normalt 150, så man på den måde kan sikre den fornødne afstand.

  • Der serveres tapasplatter i stedet for buffet
  • Aktørerne er covid-testede
  • Der er håndsprit i salen og ved alle indgange
  • Opfordring til at holde afstand sker både fra scenen og fra personalet
  • Personalet bærer mundbind, når de er tæt på gæsterne

Revyen ser frem til at give folk en god oplevelse og glæder sig over, at der trods situationen er god publikumsopbakning. Der er kun ca. 15 billetter tilbage ud af 100 til hver forestilling onsdag, torsdag og lørdag aften mens fredag for længst er udsolgt.

På scenen finder du igen i år; Anette Lyngaa, Tina Vejby, Tina Bruun, Lisbeth Gaba, Poul Sørensen, Steen Elgaard, Lars Boye Brandt og Jan Erik Elgaard.

På billedet ovenfor er det dog for en gangs skyld revyens musikere, teknikere og back stage folk, der er i fokus. Fra venstre revyorkestret; på tangenter kapelmester Lars E. Christiansen, trommer Svend Erik Funder, bas Lars Johansen og guitarer og banjo Jens Jacobsen.

Dernæst Jesper Lyngaa, Jørgen Madsten og Simon Sundgaard Nymann på teknik. Niels Peter Elgaard på registrering, administrator Jens-Ole Hesel, tæppe og scene-regi Tom Jensen og sufflør Fie Larsen.

Og uden for billedet: Instruktør er Kenn Lund Nielsen, instruktørassistent er Nanna Maj Johansen og koreograf er Glenn Rasmussen og teksterne er skrevet af flere aktørerne selv samt Eigil Jacobsen, Mads Meyer (Dronninglund Revyen) og Gea Johansen.

Derudover bidrager Jytte Johansen med kostumer, Lisbet Mogensen fra Face & Body på make up, og Pernille Roger Pedersen fra Frisør P på hår og parykker.

Endelig bakkes revyen op af en lang række sponsorer.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler