17. januar 2025

Røde Kors lukker alle aktiviteter og udskyder åbning af Snakbar

Mange virksomheder, det offentlige og foreninger er lige nu hårdt ramt af Covid-19.

Vi har modtaget følgende besked fra Røde Kors, som blandt andet betyder, at de lukker deres butikker i Hadsten og Hinnerup samt at Café Snakbars åbningsdag bliver udsat:

Røde Kors Hadsten-Hinnerup følger anvisningerne fra det offentlige + landsforeningen og bliver desværre nødt til at meddele, at alle vores sociale aktiviteter lukker ned til efter påske. Hvis der er brug for hjælp, bedes man kontakte den aktuelle aktivitetsleder eller formanden.Førstehjælpskurser er aflyst i de næste 14 dage, men det kan forlænges. 

Røde Kors Tøjbutikken lukker fra i dag torsdag og indtil videre.Måske har nogle hørt om planlægningen af indvielse af butik og café i Hadsten den 3. april. Desværre må vi også udskyde indvielsen og der er endnu ikke sat en dato for åbning af Café Snakbar.Hvis der er behov for hjælp eller du vil være hjælper: 

Kontakt os på telefon 3529 9660 eller via vores hjemmeside www.rodekors.dk/corona/hjælp

Vi melder ud, når der sker ændringer.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler