Hadsten Rotary Klub har siden Corona gjorde sit indtog afholdt virtuelle møder. Da præsident Dorthe Gaardbo-Pedersen overtog dirigentstokken efter sommerferien sidste år var det med håbet om at medlemmerne snart kunne mødes igen. Men indtil videre må de fortsat foregå virtuelt.
”Det er klart, at vi langt hellere vil mødes fysisk” fortæller Dorthe Gaardbo-Pedersen, ”men når det så er sagt” glæder jeg mig over at at det rent faktisk lykkes os, at tiltrække dygtige og spændende foredragsholdere og at tilslutningen til vores møder er rigtig god”.
Klubben har bl.a. haft ”besøg” af medlem af Europaparlamentet for Venstre Line Søgaard-Lidell, Nina Cedergren professor i økotoksikologi, bitcoin-miliardæren Niklas Nikolajsen og den lokale Niels Beck, der fortalte om sit elektroniske hus.
Peter Aschelund har også afholdt virtuel portvinssmagning ligesom medlemmerne er blevet klogere på både minkskandalen, landbrugets grønne omstilling og COVID 19.
”Så på mange måder har vores møder givet os indsigt og udsyn som de plejer, men hold op, hvor vi savner at være sammen og mærke kammeratskabet, give hinanden det obligatoriske faste håndtryk og vende hverdagen under den uofficielle halve time i klubben efter mødet. Så vi glæder os, helt sikkert som så mange andre til, at mødes rigtigt igen. Og jeg håber virkelig, at der bliver mulighed for at vi kan nå at mødes fysisk nogle gange inden sommerferien, hvor min præsidentperiode udløber og den nye tiltræder. Det ville bare være så dejligt” afslutter Dorthe Gaardbo.