Der har været godt gang i blæst og regn siden søndag morgen, og det kan man så småt aflæse virkningerne af.
En tur forbi Lilleåen i Hadsten fortæller sit tydelige sprog om, at der bliver presset store vandmængder ind i åen lige nu, og også i engområdet ved Kollerup er det tydeligt, at der er kommet en stor mængde nedbør kombineret med den kraftige storm.

Både vind og regn skal, efter meldingerne fra DMI, fortsætte det meste af dagen, hvorefter det skulle blive mere roligt fra i aften af.
