16. marts 2025

Skal dit barn med på sommerskole?

Favrskov Kommune afholder to kreative og spændende sommerskoler i Hadsten for børn i alderen 7-14 år. Er dit barn vil med at være i naturen eller elsker dit barn at skrive historier eller lege med sætninger kan en af de to sommerskoler i Hadsten være god inspiration.

Fra 1. til 3. juli afholder Hadsten Bibliotek sommerskole i Natur og Udeliv, hvor 7-12 årige børn med de to friluftsvejledere Erik Særkjær og Henrik Auken kan være med til at lave mad på bål og snitte hyldefløjter. Der bliver også mulighed for at prøve at fange fisk og klatre.

Er det noget for din børn, så tilmeld jer her klæd børnene på efter vejret og husk madpakken. Prisen er 150 kr.

Hvis dit barn i stedet gerne vil skrive historier og er mellem 9 og 14 år kan I vælge Forfattersommerskolen, der finder sted på Hadsten Bibliotek d. 6.-7. august.

Her øver børnene sig sammen med underviser Jane Susanne Andersen i at lave spændende plots og troværdige karakterer. Derudover vil der være kreative skriveøvelser, så børnene lærer at skrive korte fortællinger. Jane Susanne Andersen vandt sidste år Orlaprisen for bogen “Hybenhjerter” i kategorien.“Den bog man ikke kan lægge fra sig”.
Også her skal man huske madpakken.

I kan tilmelde jer forfattersommerskolen her og prisen er 100 kr.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler