23. oktober 2024

Stafet for Livet er fællesskab, motion, velgørenhed og underholdning

Årets Stafet for Livet løber af stabelen i den kommende weekend 27.-28. august og hvis du aldrig har været med før, så skal du vide, at stafetten er et par dejlige dage i området omkring Baunehøjskolen, hvor byen mødes til underholdning, konkurrencer, velgørenhed og motion og hvor vi alle er sammen om at bekæmpe kræftens grimme væsen.

Det hele handler om at begive sig rundt på en rute. Du bestemmer selv om du vil vandre eller løbe på den 600 meter eller den 1200 meter lange rute eller om du vil cykle på MTB-ruten som er 3500 meter. Du bestemmer også selv, hvor mange runder du vil tage.

Men jo flere runder byen går, jo flere penge doneres der til Kræftens Bekæmpelse, for EDC Huset Hadsten donerer en krone for hver eneste omgang, der bliver gået.

Hele døgnet er der underholdning fra OnlineSynlighed.dk-scenen og forskellige konkurrencer, skattejagt, auktion og masser af andre aktiviteter, du kan deltage i.

Sidste år var der 519 deltagere til stafetten og der blevet doneret et beløb på hele 125.000 gode danske kroner men i år skal vi meget højere op både i antal deltagere og donerede kroner, så skynd dig at tilmelde dig. Det koster kun 100 kr at være med og 50 kr for børn under 18 og du bestemmer selv, hvor længe du har lyst til at være der.

På ByensNyt er vi naturligvis også til stede og selv har jeg fornøjelsen af at være auktionarius lørdag aften og jeg vil bestræbe mig på at trække så mange penge op ad lommerne for de flotte præmier, som jeg kan. For hver en krone lander jo et rigtig godt sted.

Husk at få meldt dig selv, familien eller naboen på et hold, og/eller opret dit eget hold via linket:

https://www.stafetforlivet.dk/stafet/hadsten

Er du nuværende eller tidligere kræftpatient, kan du læse mere, og melde dig til som fighter her:

https://www.stafetforlivet.dk/…/deltag-som-fighter/deltag

Lørdag

10:30 Modtagelse af fightere 

11:00 Velkomst v. formand Toni Olesen 

11:10 Åbnings- og fightertale v. borgmester Lars Storgaard 

11:30 Fighterrunde 

11:45 Motion for livet  

12:00 Fightermiddag i HSK’s klubhus 

12:00 Børneteltet åbner – Fri leg, kreativitet og fordybelse 

12:00-13:30 Ansigtsmaling for børnene v. Therese 

12:30 Mountainbike banen åbnes og skydes i gang 

12:30 Cozy Club 

13:30-14:00 Børnestafet – 24 minutter – kort rute 

14:00 Klovnen Alfredo Trylleshow i børneteltet – ca. 30 min 

14:30-15:30 Ballondyr og sjov v. Klovnen Alfredo – i børneteltet 

14:30 Sara Alminde

15:00 Kaffe og kage kan købes 

15:15 – 15:30 Danseopvisning

16:00 – 17:00 Happy Hour – rundesponsor EDC dobler de gennemførte omgang op og Kvickly uddeler frugt på ruten

17:15 Hadstenmesterskaberne i Vikingespil – tilmelding på dagen 

18:00 Grillerne tændes til fri fælles afbenyttelse 

20:00 Auktion v. Jan Erik Elgaard 

21:15 Lysene i lysposerne tændes 

21:30 Sang Rikke Suurland

21:45 Lysceremoni og lystale v. provst og sognepræst René Høeg 

22:00 Sang Rikke Suurland

24:00 Midnatsbanko 

Søndag

07:00-09:00 Madteltet er åbent for køb af morgenmad 

08:00 Hadstenmesterskaberne i stigegolf (tilmelding på dagen)

09:30 – 10.30 Børne-skattejagt 

10:45 Fælles sidste runde 

11:00 Afslutningstale v. Toni Olesen

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler