4. oktober 2024

Stensgaard gentager succesen

Jan Stensgaard, der tidligere drev tøjbutikken Marcus/Stensgaard i Hadstencentret og som i starten af maj besøgte Hadsten med en pop-up butik i telte på Søndergade gentager succesen.

Han besøger Hadsten med sin pop-up butik igen med gode tilbud på sommertøj i weekenden fredag d. 29. maj kl. 10-17 og lørdag d. 30. maj kl. 10-14. I en video på Facebook Hadsten fortæller han lidt om, hvilke varer han denne gang tager med til byen.

Da Jan besøgte Hadsten sidst fortalte han til ByensNyt, at Hadsten betyder meget for ham og tilføjede: “viser der sig en mulighed, og er vurderingen, at det godt kan blive en fornuftig forretning, så vil jeg bestemt ikke afvise, at jeg kunne finde på at åbne at en butik i Hadsten igen.”

Lad os håbe, at Jan endnu en gang bekræftes i, at der er gode kunder i Hadsten, der meget gerne ser ham åbne butik i byen igen.

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler