Team Rotary Favrskov støtter Party 456 og Party 789 der er alkoholfri fest for årgangene på tværs af skolerne i Hadsten
Der er doneret kr. 15.000,- til indkøb af lys og lydudstyr til arrangementerne.
Beløbet blev overrakt af Præsident for Hadsten Rotary Klub, Jeppe Holm, på dagen for festen 1 time før ca. 400 glade elever fra 4. 5. og 6. årgang gjorde sig klar til en god aften.
Det lokale cykelprojekt, der i 10 år har kørt til Paris og senest i 2021, uddeler som altid overskuddet til humanitære formål. Kenneth Krogh var formand for Turen i 2021
Overskuddet der tilvejebringes primært af lokale sponsorer, bliver traditionelt uddelt til internationale, nationale og lokale humanitære formål. I år besluttede de tre Rotary klubber i Hammel, Hadsten og Hinnerup at de ville støtte bl.a. dette gode initiativ.
“Vi er glade for at kunne bakke om om det store arbejde mange frivillige lægger i det for vores unge mennesker” – udtaler Jeppe Holm. “Det er jo kun fordi der har været god opbakning fra ryttere, hjælpeholdet, mange frivillige, styregruppen og ikke mindst sponsorerne det kan lade sig gøre”
Rotary i Favrskov arbejder for humanitær hjælp lokalt, nationalt og internationalt. Er du interesseret i at vide mere om Rotary og hvad vi laver, er du altid velkommen til at tage kontakt til en af de 3 præsidenter, hvis kontaktinfo du kan finde på rotary.dk