28. maj 2023

Tommy Risgaard bliver ny lokalpræsident i Hadsten Rotary Klub

Rotarys hjul drejer en tak hvert år og rotationen er et vigtigt symbol på, at ethvert medlem skal være rede til at varetage et tillidshverv i klubben.

Denne gang er valget som klubbens præsident faldet på ejendomsmægler Tommy Risgaard, DanBolig Hadsten, der afløser Jeppe Holm fra Jeppe Holm Ejendomme. Rotary-året starter først igen efter sommerferien og Tommy glæder sig til opgaven. “Jeg har været med i klubben siden 2011 og har set frem til den dag, hvor jeg fik mulighed for at tage kæden på” fortæller han til ByensNyt.

Jeppe benyttede samtidig anledningen til i sit sidste møde som præsident at honorere Gunner Vinge Hansen med en fortjent Paul Harris Fellow orden med en safir for sit store arbejde for Rotary.

Som en del af sit motto som præsident har Tommy valgt musik og han opfordrer medlemmerne til i det kommende år at dele deres glæde ved musik, fordi han synes, at musik er med til at skabe stemninger, trivsel og grundlag for god dialog.

Ny præsident i Hadsten Rotary Klub Tommy Risgaard

Tommy havde derfor også i aftes til sin tiltrædelse valgt at invitere Karina Schwartz til at synge John Lennon sangen Imagine for medlemmerne og dernæst yderligere en sang af Tommys egen yndlingskunstner Bruce Spingsteen. Rotarys internationale præsident har mottoet Imagine Rotary og det gav Tommy inspirationen til at lade Karinas flotte røst gjalde i lokalet.

Jeppe Holm takkede af og ønskede Tommy Risgaard held og lykke med opgaven.

Vi vil her på ByensNyt efter sommerferien følge op og høre mere om Tommys ønsker og ambitioner for sin præsidentår.

——————————————-

Hadsten Rotary Klub har eksisteret siden 1966 og har ca. 50 medlemmer, der mødes en gang om ugen i eget mødelokale i Søndergade i Hadsten. I Danmark er der ca. 12.000 medlemmer af Rotary, organiseret i ca. 270 rotaryklubber

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler