20. maj 2026

XL-BYG Gadeberg fejrer 140 år i Hadsten

Når XL BYG Gadeberg i år fejrer 140 i Hadsten er det også en markering af en familieepoke i byen. Forretningen ledes stadig frem til efter sommerferien af Carsten Gadeberg, der er tredje generation i Gadeberg familien.

I 1886 udvider Peder Pedersen sit bryggeri af husholdningsøl med en handel med kolonial og isenkram og her lægges grundstenen til en traditionsrig lokal forretning. Forretningen vokser og man ansætter deror en kommis, der hedder Hans Edslev Sørensen i daglig tale HE. HE bliver gift med købmandens datter Ane Kirstine og driver forretningen videre.

HE skaber stor vækst men får desværre et slagtilfælde i 1925. Hans kone borforpagter derfor korn- og foderstofforretningen til Randers Korn. Købmandsforretningen drives videre og bliver sidenhen til P.O. Sørensen, da HE’s søn Peder Overgaard Sørensen i 1933 overtager forretningen, men det er en anden historie.

Randers Korn har en driftig mand ved navn Andreas Gadeberg. Han får til opgave at drive korn- og foderstofforretningen. Han bliver siden gift med HE’s datter Anna. Efter flere forhandlinger får han lov til at overtage forretningen fra Randers Korn i 1935. Andreas Gadebergs søn Hans Gadeberg kommer ind i forretningen i 1959 og i 1998 tiltræder Carsten Gadeberg i direktionen sammen med sin far. I 2012 fusionerer Gadeberg med Vorup Gruppen i Randers. Hans Gadeberg dør i 2021 92 år gammel og siden da har Carsten Gadeberg været direktør.

(Lokalhistorisk kilde: Hadsten Lokalarkiv i 50 år 1970-2020: “Iværksættere” af Gregers Petersen)

Til august stopper Carsten som direktør efter 28 år og overlader posten til den ligeledes lokale Torben Sørensen.

Carsten Gadeberg og Torben Sørensen

140 års jubilæet i XL-BYG Hadsten markeres fra torsdag til lørdag med nogle hyggelige og festlige aktiviteter i butikken. 

Torsdag kl. 14-17 byder butikken på kaffe og kage og skyder jubilæet i gang med vilde tilbud 

Fredag er der håndværkermesse med en masse leverandører på besøg, her byder man på en pølse og en vand fra kl. 11-15 

Lørdag er der kæmpe demodag, hvor Gadeberg får besøg af en række leverandører, som står klar til at vise deres produkter frem og give inspiration. Her finder du bl.a. demoer af grill, robotplæneklippere osv. Her er der gratis is til alle børn. Den dag kan du også møde lokale spejdere, som laver pandekager og popcorn over bål

Undervejs er der konkurrencer både på Facebook og i butikken og skarpe tilbud
I forbindelse med jubilæet har man ekstra skarpe tilbud, som kun gælder i XL-BYG Hadsten

Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard
Jan Erik Elgaard er ejer af ByensNyt.dk og driver også konsulentvirksomheden Elgaard Mancom i Hadsten. Jan Erik er aktiv i byens kulturliv bl.a. som formand for Favrskov Revyen og har gennem flere år været engageret i Kulturhuset Sløjfens bestyrelse. Han er desuden næstformand for Favrskov Gymnasium, medlem af Hadsten Rotary Klub og medforfatter på to bøger.

Relaterede artikler