12. marts 2026

Flotte silhuetter pryder nu på Østervangskolen

I anledningen af Østervangskolens 60 års jubilæum sidste år, som dengang ikke blev markeret, bliver der i disse lavet flotte silhuetter på skolens endevægge, hvor eleverne har spillet en aktiv rolle. Værket hedder “Silhuetter beretter”.

Det er kunstneren Lise Eiler der står for udførelsen af kunstværket, men eleverne har medvirket på mange forskellige måder, og har derfor en stor andel i de flotte silhuetter, der nu pryder skolens facade.

“Det har været et rigtigt spændende projekt, hvor eleverne har været involveret på mange forskellige måder, både med idéer og selve udførelsen af værkerne. Vi har fået lavet en nye version af skolens logo, hvor eleverne i de små klasser hver især, har sat deres håndtryk, så de tilsammen udgør pigen og drengen, mens mellemtrin og udskolingen har bidraget på andre måder. Vi forsøger at vise, hvad der sker bag murene på skolen og vise hvilke værdier skolen repræsenterer”, fortæller Lise Eiler til ByensNyt, der var forbi skolen for at se den flotte udsmykning.

Den nye version af skolens logo, er to nuværende elever, og er lavet efter et billede som Lise tog tidligere på året. På udskolingsbygningen er det også nuværende elever der pryder væggen, mens skolens leder, Stine Stidsen, er kommet op på væggen i den bygning hvor administrationen har til huse.

“Nogen vil jo helt sikkert kunne kende sig selv, men det er jo en måde at anonymisere på, ved at lave silhuetter, samtidig med, at man stadig kan få meget udtryk og fortælling frem på denne vis. Stine Stidsens “portræt” er lavet med skosåler som jeg har fået fra forskellige børn, og Stine sagde med et glimt i øjet, at nu fik elever for første gang mulighed for at træde på hende”, kommer det smilende fra Lise, der satser på, at være færdig i løbet af fredagen.

Jonas Hooge
Jonas Hooge
Jonas står overordnet for det redaktionelle på byensnyt.dk og sørger samtidig for, at der også er styr på det kommercielle setup. Jonas har boet i Hadsten siden 2008, og har gennem flere år, været aktiv i foreningslivet i byen, både som udøver og i bestyrelser.

Relaterede artikler