Torsdag 15. oktober 2026

Præsenteret af

Vores partnere

Kultklassikeren Pulp Fiction indtager Hadsten Bio

Hadsten Bio inviterer til en aften med Quentin Tarantinos kultfilm Pulp Fiction, hvor der inden visningen bliver fortalt om filmens succes og betydning.

Fredag d. 23. oktober kl. 18.30 viser Hadsten Bio kultfilmen Pulp Fiction fra 1994. Det bliver en aften med både filmhistorie og en af Quentin Tarantinos mest kendte film.

Pulp Fiction er kendt for sin sorte humor, skarpe dialog og særlige måde at fortælle historier på. Filmen blev en stor succes, da den havde premiere i 1994, og vandt samme år De Gyldne Palmer på Cannes Filmfestivalen. Mere end 30 år senere er den stadig en klassiker blandt filmentusiaster.

Inden filmen får Hadsten Bio besøg af Nikolai Kaad, der er chefkonsulent i Randers Kommune og en stor filmelsker. Filmen har haft stor betydning for hans interesse for film og ligger øverst på hans personlige top-10-liste.

Tommy Prang Vonsyld tager en snak med Nikolai Kaad om filmens store succes og instruktøren Quentin Tarantinos karriere. Derefter er det tid til at opleve filmen på det store lærred.

Entréen koster 70 kroner.

Læs mere om Hadsten Bio eventet her

NYHEDSBREV

Få ugens nyheder fra Favrskov

Vælg de områder, du vil følge. Én mail om ugen.

Ingen spam. Afmeld når du vil.