Der bliver masser af arrangementer at glæde sig til, når man kigger i forårsprogrammet for Favrskovs Kulturhuse, der netop er udgivet og ligger til fri afhentning i Sløjfen.
Hadsten Bibliotek og Sløjfen er naturligvis også godt repræsenteret i programmet med masser af gode begivenheder. ByensNyt fortæller jer her om nogle af de begivenheder som Sløjfen og Hadsten Bibliotek arrangerer.
Allerede lørdag d. 25. januar kl. 15-17 går det løs i Sløjfens Lilleåsal som på dagen forvandles til en svedig arena til det hæsblæsende wrestling show BODY SLAM. Billetprisen er kun 50 kr.
Om formiddagen samme dag afholder Anders Broks foredrag på biblioteket om sin opdagelsesrejse på moutainbike i Tyskland fra syd til nord.
D. 28. januar kl. 14-17 kommer der vurderingseksperter fra Lauritz.com, som står klar til at fortælle dig, hvad dine arvestykker, smykker eller andre ejendele kan være værd. Arrangementet er gratis.
I vinterferien 8.-15. februar er der flere arrangementer for de yngste. Der er flunkerjagt på Biblioteket, Den lærerige forestilling fra Louise Schouw Teater, Villads fra Valby om at være ny i trafikken kommer også på Bilioteket d. 8. februar. D. 22. februar er der fastelavnsfest.
Der er film for de yngste d. 23. januar, d. 20. februar, d 19. marts og d. 23. april.
Den 10. marts spiller vintercabareten Viva Las Vegas fra Randers Egnsteater med masser af Elvis sange.
Forårets koncerprogram i Sløjfen er også ganske potent: Lørdag d. 1. februar kl. 12 er der frokostjazz med Red Hot Four + 1.
Torsdag d. 16. april kl. 20 kommer sangeren Aura Dione, der slog igennem med sangen Geronimo, der også blev et stort hit i Tyskland og hun har helt nye sange på programmet. Billetprisen er 225 kr. 200 kr for unge.
Lørdag d. 30. maj står i nostalgiens tegn. Den legendariske duo Rugsted og Kreutzfeldt gæster Sløjfen på deres store 40 års jubilæumsturné med et repertoire der afspejler hele deres flotte bagkatalog af 80’er-hits: “Jeg ved det godt”, “Sad i parken”, “Tilfældigvis forbi”, “Ønsker du var her” og mange flere. Koncerten er støttet af ELRO-fonden og billetter af kun 100 kr kan købes her.
Herudover er der klassiske koncerter både d. 23. april og d. 5. maj med studerende fra MGK.
Kulturhusene har Grænser som forårstema og det kommer til udtryk både i foredrag, filmsamarbejde med Hadsten Bio, fællessangsarrangementer og i udstillinger.
Den 16. maj arrangerer bibiloteket litteraturfestivalen Ordskov som finder sted på Kollerup Gods kl. 11-17.
I løbet af foråret kommer der derudover en række arrangementer som Sløjfen og Biblioteket ikke selv arrangerer. Her kan bl.a. nævnes Favrskov Revyen som spiller igen d. 25.-28. marts.
Hent folderen på Biblioteket og læs mere og følg løbende med på ByensNyt. Har du tilmeldt dig ByensNyts nyhedsbrev?