Revyholdet er i julehumør og meddeler, at der allerede er godt gang i salget af billetter til næste års forestilling, der finder sted d. 25.-28. marts 2026.
Favrskov Revyen 2026 har fået titlen Stemmer på spil og mon ikke det handler om, at det både er stemmerne til valget og aktørernes sangstemmer, der er på spil?
Holdet udgøres af Anette Lyngaa, Jacob Nørmark, Tina Sundgaard Bruun, Steen Elgaard, Lisbeth Gaba, Poul Sørensen, Tina Vejby, og Jan Erik Elgaard og det er som sædvanligt de tre sidstnævnte, der skriver de fleste af teksterne til holdet.
De otte aktører bakkes op af det vanvittigt velspillende revyorkester, der igen i år består af kapelmester Anders Winther, Thomas Koch på guitar, Dan Meinhardt Jensen på bas og Steen Buhl Sørensen på trommer.
Revyen mener selv, at billetterne er en fremragende julegave og de kan erhverves på: Favrskov Revyens hjemmeside














