Nogle ting tager tid, før de får vind i sejlene, det kan de skrive under på i Hadsten Storpastorat. Her har man gennem flere år arbejdet målrettet med at opdyrke interessen for at synge i kor, og den indsats give nu pote.
Hadsten Storpastorat har fem forskellige kor, som de har samlet under paraplyen Korskole. Fire af disse kor er for børn og unge, hvor Anne Henriksen står for Minikor, Spirekor samt Børnekor, mens Cecilie Marie Høyer-Nielsen er korleder for Pigekoret. Korskolen har også et voksenkor der øver i Lyngå, som Cecilie Marie Høyer-Nielsen også er ansvarlig for. Dette kor tæller hele 46 medlemmer, heraf 20 mænd, og har 15 personer på venteliste.
Samlet set er der godt 150 børn og voksne i korskolen, og et af de kor der har mærket stor fremgang er Pigekoret. Her synger omkring 25 unge i alderen 13-20 år hver uge i Hadsten Sognegård, hvilket er en fordobling i forhold til sidste år.
Så da Cecilie skrev til os på ByensNyt, om det ikke kunne være en artikel værd at fortælle om korskolen, så behøvede vi ikke at tænke længe over dette. Derfor satte jeg kurs mod Hadsten Sognegård en tirsdag eftermiddag, og fik den sidste halve times undervisning med Pigekoret, som bliver akkompagneret af Tony Nguyen på klaver, hvilket må betegnes som lidt af et scoop. Bare søg på hans navn, så vil man forstå hvorfor.
Det er et meget alsidigt repetoire, som koret synger, lige fra salmer til popsange og oven på en travl tirsdag, så er det ren afslapning og nydelse at sidde og lytte til koret, mens de øver. Efterfølgende bliver Laura Mikkelsen, Eva Nørby, Caroline Bast Aaby og Alberte Bast Aaby tilbage til en snak om, hvorfor de har valgt at gå til kor, og det står hurtigt klart, at koret er meget mere end blot sangundervisning.
“For et par år siden var vi blot en tre-fire, og nu er vi 24 i koret, så det er lidt af en drøm der er gået i opfyldelse, at vi nu er så mange”, fortæller Cecilie, og på spørgsmålet om, hvorfor udviklingen er gået sådan, lyder noget af svaret:
“Rygtet er blevet spredt stille og roligt, særligt på gymnasiet, og det har gjort, at det er piger fra hele kommunen der er med, så vi kommer fra både Hinnerup, Hammel, Langå og Voldum, hvilket er ret fint”, fortæller Eva, der har gået i korskolen siden 4. klasse, og nu går på Favrskov Gymnasium.
Der er opstået et stærkt fællesskab i pigekoret, og derfor er det ikke længere blot det at synge der trækker pigerne afsted, uge efter uge. Derudover synger koret ikke kun i forbindelse med gudstjenester, men også til koncerter og senest til Favrskov Korfestival, hvor repetoiret bød på sange fra højskolesangbogen, TV-2 og Agnes Obel.
“Alsidigheden er vigtig, og selvom det er fedt at synge de gode, klassiske salmer, så giver mere moderne musik mulighed for at bruge sin stemme på en anden måde, hvilket jeg personligt godt kan lide”, siger Eva, der bliver suppleret af Cecilie:
“Jeg tror det ville være svært at holde på pigerne, hvis vi ikke sang forskellige genre, og selvom jeg er klassisk uddannet, så nyder jeg også, når vi synger det rytmiske, og så er det også vigtigt at vi synger noget, som pigerne synes er sjovt. Det er vigtigt at vi har det sjovt, når vi er her, fordi ellers så stopper man hurtigt igen”.
Fællesskab og udvikling
At gå til kor handler for pigerne, blandt andet, om at udvikle sig musisk og blive bedre til at synge, indgå i et fællesskab og skabe glæde for dem de synger for, og det kan de samstemmende konstatere, bliver opfyldt ved at synge i pigekoret.
De to søstre, Alberte og Caroline, har sunget i kor gennem flere år, blandt andet i Favrskov Musikskole, og nyder at have fundet et mere alderssvarende tilbud samtidig med, at de også udvikler sig musikalsk.
“Vi har sunget i 10 år, men kan sagtens fornemme, at vi har udviklet os positivt i de to år, som vi har sunget i koret. Vi startede i Voldum Kirkes børnekor og efterfølgende i Favrskov Musikskole, hvor det både har været kor og solosang, hvilket vi stadig gør, samtidig med pigekoret her. Her har vi fundet et stærkt fællesskab, som vi virkelig nyder at være en del af”, lyder det fra de to søstre.
Laura er nyeste medlem af koret, og startede efter sommerferien, inspireret af veninder fra gymnasiet der også synger i pigekoret. Hun kan også tydeligt mærke, bare på den relativt korte periode, at hendes stemme udvikler sig, og så er hun begejstret over koncerterne, hvor publikums positive reaktioner har sat sig i hende.
“Når man lige hører om det, så kan det godt virke lidt skræmmende, det der kirkekor, men det har vist sig at være virkeligt hyggeligt og så er synes jeg det er vildt dejligt, når vi f.eks synger til en gudstjeneste. Her er de fremmødte altid meget positive og glade, og synes det er så fedt, at vi kommer med vores sang og fine, lyse stemmer, og det kan man da kun blive glad for”, siger en storsmilende Laura, der konstaterer, at koret er et meget trygt sted at være, hvor man som ny føler at der er plads til at lave fejl, hvilket gør det lettere at lære og derved dygtiggøre sig.
Man har også lektier for i et pigekor
Når man går til fodbold eller håndbold, så går man til træning og kamp, men hos pigekoret er der også lektier for derhjemme. Både i forhold til at lære teksterne udenad, øve sin stemme samt lære noder, og Cecilie medgiver, at det til tider godt kan være benhårdt, men at arbejdet er det hele værd, når man står og synger foran et publikum.
Cecilie indspiller alle sangene i de forskellige tonearter, så pigerne kan høre og øve sangene derhjemme i netop den toneart de synger i, og hjemme hos Eva er det både hende og hendes mor, der synger i voksenkoret, der nyder godt af dette.
Der har nemlig med tiden været en positiv afsmitning på både voksenkoret og pigekoret, når enten en mor eller datter har ladet sig inspirere til også at synge i kor. Det kniber lidt mere med at få mænd med på den vogn, men Cecilie har dog eksempler på, at fædre er begyndt at synge, fordi deres døtre synger i pigekoret.
“Det gør det nemt at øve på den måde, at man lige kan sætte Cecilie på, og så øve mens man sætter vasketøj over eller er i bad. Det er en form for frirum at kunne synge og få tankerne hen på noget andet, selvom det også er noget man skal. Når vi fra tid til anden synger med voksenkoret, så øver jeg sammen med min mor, som er 2. sopran, mens jeg selv er alt, og så kan vi jo tage den version med Cecilie, hvor hun synger sopran, så vi har alle tre stemmer på en gang, det er fedt”, kommer det begejstret fra Eva.
Der er ikke noget drengekor i Hadsten Storpastorats korskole, og selvom det ville glæde Cecilie, hvis det skulle lykkes, så spår hun det ikke store chancer af flere årsager.
“Drengene er meget velkomne i børnekorene, men der er lige det problem med drenge, at deres stemmer går i overgang, og derfor er det svært når de går i puberteten. Hvis det er svært at lave et pigekor, så er det monstersvært med et drengekor, selv i byer som København, Aarhus, Silkeborg og Herning. Jeg tror, at skal man lave et drengekor, så skal man have fat i en virkelig stor kapacitet, der vil brænde for det. Mit hjerte brænder for pigekor, og det er der jeg føler jeg kan gøre en forskel, så der går nok et stykke tid, før vi kaster os ud i et projekt med drenge”.
